Smag på Spanien: Her finder du spændende tapas i Vejle

 

Har du også prøvet det? Forgæves prøvet at genskabe den følelse af velvære, forkælelse af smagsløgene og en vidunderlig middelhavsstemning efter hjemkomst fra ferie eller udenlandsrejsen. Sådan er det med den spanske tapas. Man har på de hjemlige breddegrader svære betingelser for at genfinde vejen til den mad, der i det bløde varme klima under de svajende palmer bare smagte så skønt!

 

Alle gode gange tre

Men, giv det bare et skud på de spisesteder i Vejle, der har den sydspanske klassiker, tapas, på kortet. De små retter fungerer både som appetizere og i større mængder som et helt måltid. De små snacks eller serveringer kommer både i kolde og varme udgaver. De mange variationsmuligheder opfylder flere behov. Ofte er der en god variation. De traditionelle tapas kan bla. være: 

  • Oste af høj kvalitet (Vesterhavsost, brie eller gedeost)
  • Charcuteri, forædlede kødvarer som chorizo og serrano-skinke
  • Gambas al Ajillo
  • Oliven
  • Patatas Bravas
  • Aioli, tapenade, pesto og andre dip
  • Pimientos de Padrón
  • Albóndigas
  • Tortilla Española
  • Croquetas
  • Espárragos con Jamón
  • Montaditos
  • Lækkert brød og Pan con Tomate
  • Croquetas
  • Sprøde snacks (saltmandler, rugbrødschips)

                 

                Viva Espana

                Tommelfingerreglen siger tre til fem servering eller tapas for et måltid, men selvfølgelig ret afhængig af højde og drøjde. Lad Vejle-restauranterne guide dig til havnen af naturlig mæthed. De små retter kan ligeledes indeholde ingredienser som kød, fisk, skaldyr og rodfrugter. 

                 

                Find din egen lille oase med spanske specialiteter her:

                Øl, vin eller måske sherry?

                Det gode måltid komplementeres ganske naturligt af den tro følgesvend, drikkevaren. Her er der til tapas flere skoler. De traditionelle nydere ser kun et glas sherry i horisonten, men faktisk er feltet efterhånden ret bredt med let ung rødvin, rosé, hvidvin, cava, øl eller mousserende vin. Et bon mot fortæller, at drikkevaren skal komme fra samme sted som maden, så Hola y Salud!

                 

                Tradition og variation

                Hvor tapas i en moderne kontekst nyder stor popularitet som delemad og hyldest til variationen, menes udgangspunktet at være af lidt mere praktisk karakter. Sporene føres tilbage til 1200-tallet, hvor spanske beværtninger blev pålagt obligatorisk at servere små madretter til den udskænkede alkohol for at undgå for mange svært berusede kunder. En anden, noget mere hyggelig tese fortæller, at tapa, der betyder ”låg” på spansk, opstod som værn mod insekter i vinglassene under den bagende sol. Et stykke brød eller kød på glassene spærrede så ganske effektivt for fluer og andet.

                 

                Tapas-traditionen fra Andalusien har bredt sig til hele Middelhavsregionen og opnået nærmest kultstatus som buzzword. Nu findes der mange forskellige variationer som italiensk, fransk, græsk, tyrkisk og de lidt mere skurrile som bl.a. fisketapas, picnic, jysk, japansk og vegetar-tapas.

                 

                Varme tapas

                Med udviklingen følger også en del varme retter, selvom grundkernen oprindeligt var det kolde bord. Nu kan vi også sætte sejl mod nyklassikere som patatas bravas (krydrede kartofler m. tomatsovs), tortilla espanola (spansk omelet med kartofler), albondigas (spanske kødboller i tomatsovs), og gambas al ajillo (hvidløgsrejer).

                 

                Hvis du kan nikke anerkendende til formlen ”madglæde = livsglæde”, så er det afsted og kurs mod de restauranter i Vejle, der hylder begge på menukortet!

                 

                LÆS OGSÅ

                Social dining i Vejle

                Senest opdateret: 04/04/2024 09:04