Mexican Cantina

LEGOLAND - Nordmarksvej 9, 7190 Billund

I LEGOLANDs Adventure Land i Billund ligger en mexicansk kantine. Navnet er logisk nok, Mexican Cantina. Der er liv og glade dage i den store cantina, der ligger tæt på Legoldmine, hvor man kan holde øje med børn, der vasker guld til, og efter den store medalje. Hos Mexican Cantina kan du tage plads i skyggen, hvis solen er for voldsom og slappe af med mexicansk mad, inden turen går videre til forlystelserne i LEGOLAND. 

 

Maden

Det er mexicansk mad, som udelukkende er på menuen. Der er ikke mange retter at vælge mellem, så det er til at overskue. Ud for retterne er der chilier, der symboliserer, hvor stærke retterne er. Chilien tager ikke over, men du skal kunne lide lidt stærk mad for at spise her. 

 

De mexicanske retter

En af retterne er chili con carne. Den serveres med tortilla chips og salsa. Er du ikke til kød, fås retten også som vegetar. En anden ret er burrito, hvor der vælges mellem oksekød eller kylling. Den fås også uden kød. Dertil er der ligeledes tortilla chips og salsa. Til børnene er der en kids burrito menu magen til ovenstående, men i en mindre udgave. 

 

Dip

Til mexicansk mad hører sig guacamole og salsa. Det har de naturligvis også hos Mexican Cantina. Ligesom der er godt dansk creme fraiche. 

 

Drikkevarer

Den stærke mad kræver noget at drikke, og hos Mexican Cantina har de de velkendte sodavand som Fanta, Sprite, Schweppes Lemon, Coca Cola, Coca Cola Zero. De kommer i tre størrelser. Af øl er der Kronenbourg 1664 Blanc, SOL eller Carlsberg. Kildevæld og mælk er også en mulighed.  

 

Ventetid og betjening

Det tager ikke lang tid at få sin mad her. Gæsterne står i kø i en slange og med pile på gulvet, er man ikke i tvivl om, hvilken vej man skal gå. Betjeningen sørger for det gode humør og med sombrero på hovedet holder de den mexicanske stil. De får hurtigt lavet maden og betjener med et smil. Generelt er betjeningen meget smilende i Legoland.

 

Atmosfæren hos Mexican Cantina

Der er gjort noget ud af stemningen med farverige blomster hængende ned fra taget og blomster i krukker rundt omkring. På væggene hænger sombreroer, og den store totempæl fanger opmærksomheden. Der er fin plads ved bordene, hvor man sidder ved borde-bænke-sæt i den overdækkede kantine. 

 

Prisniveau

Det er ikke de største portioner hos Mexican Cantina, men det stiller da den værste sult. En portion chili con carne koster 129 kr., og burrito står til 119 kr.. Prisen for børnenes menu er 89 kr..

 

LÆS OGSÅ:

The Hotdog Company i LEGOLAND byder på forskellige hotdogs

 

Senest opdateret: 16/03/2024 09:03