Albert´s Sandwich og Bagel Bar
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:00 - 23:00
- Søndag• 11:00 - 21:00
- Mandag• 11:00 - 21:00
- Tirsdag• 11:00 - 21:00
- Onsdag• 11:00 - 21:00
- Torsdag• 11:00 - 21:00
- Fredag• 11:00 - 23:00
Albert´s Sandwich og Bagel Bar er et populært spisested i Vestergade i Vejle. Maden består af pita, burger, bagel, sandwich og salat samt hjemmelavede smoothies. Her kombineres de klassiske sandwich og bagels med en moderne, nytænkende twist.
Når man søger Albert´s på nettet, hedder det Albert´s Pita og Burger. Når man så kommer til adressen, hedder det Sandwich og Bagel Bar? Det skaber noget forvirring og bunder i, at der tidligere var to spisesteder. Mon ikke snart de finder ud af, hvad de vil hedde, så gæsterne ikke kommer i tvivl.
Vi kalder den Albert´s Sandwich og Bagel Bar, eller blot Albert’s her på guiden. Stedet er åbent alle ugens dage fra kl. 11.
Maden
Der er et pænt udvalg at vælge mellem. Alle retterne er med dit valg af flammegrillet bøf eller kylling. Pita og burger kan også komme med falafel. I pitaer, bagels og sandwich vælger du derudover, hvad der skal i fra salatbaren. Der er et pænt udvalg af salater, agurk, løg, tomater, oliven, feta og jalapenos – for at nævne nogle. Alle kan laves som menu med pommes, dip og drikke som sodavand, shake eller friskpresset juice.
De sparer ikke på noget og retterne er store. Maden er frisklavet, frisksnittet, brødet frisk fra bageren, og flere af dressingerne er hjemmelavede.
Der er også særlige menuer til børnene.
Drikkevarer
Albert´s Sandwich og Bagel Bar er kendt for deres hjemmelavede smoothies og shakes. Derudover er der friskpressede juice såsom appelsin eller æble. Man kan også mixe sin egen udgave. Er du mere til en dåsesodavand, er der de velkendte som Coca Cola, Fanta, Faxe Kondi og Pepsi Max, ligesom du kan købe vand, Ayran, økologisk saft eller kaffe.
Atmosfæren hos Albert´s Sandwich og Bagel Bar
Det er i høj grad et takeaway-sted, så de fleste kommer forbi og tager mad med på farten eller med hjem. Der er dog fint med plads indenfor med sofaer og almindelige stole og borde.
Udenfor er der også små caféborde, hvor man kan tage plads, hvis vejret er til det. Betjeningen er imødekommende og smilende. De har styr på bestillingerne, og gør opmærksom på evt. ventetider mv.. God stil!
Prisniveau
Det er ganske fair priser hos Albert´s Sandwich og Bagel Bar. Der er godt med fyld i bagel, burger, sandwich og pita, så man får noget for pengene. En burger koster mellem 69 og 104 kr.. Pita står til mellem 79 og 89 kr., mens bagels har en pris på mellem 74 til 104 kr.. Sandwich koster mellem 64 og op til 144 kr., så der er noget for enhver pengepung, og man kan geare maden, så det passer.
LÆS OGSÅ
The Buddha Bowl Project laver pita og salater