Currywurst
Når man lader tankerne flyve og tænker på kulinariske oplevelser og forkælelse af smagsløgene, stopper de fleste op ved europæiske højborge som Frankrig og Italien. De færreste ved i andre sammenhænge stormagter som Storbritannien og Tyskland.
Legendarisk er briternes forkærlighed for helt udkogte grøntsager og de dejfulde retter, mens vores sydlige nabo forbindes med tunge kødfulde serveringer som Saumagen (svinemave) og Eisbein mit Sauerkraut (svineskank med surkål). Men, ”Das Land der Dichter und Denker” kan også anderledes. Ikke mindst som resultat af de kulturelle forandringer som de sidste 60 år med kraftig indvandring af mennesker fra specielt Sydeuropa til hjertet af Europa.
Die Berliner Luft
I denne proces udviklede landets hovedstad, den vitale metropol Berlin, sig til et epicenter for nytænkning og bannerfører for trends og nyheder på menukortene. Tænk bare på den nærmest sagnomspundne Berliner Döner. Her fyldes et sprødt og dampende fladbrød med dressing, letmarineret kalvekød og forskellige grøntsager. Byens borgere og gæster står nærmest i kø ved flere dönershops for at smage dette himmelske mundstykke. En anden Berliner-succes lidt nærmere den tyske madtradition er ”Currywurst” (karrypølse), som menes opfundet af en foretagsom medarbejder i en pølsebiks, der kedede sig.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit
På den konto og baggrund blev Currywurst mit Pommes (eller Brot) født og udviklet til et klassisk tysk hit i byer landet over og på de tyske rastepladser, hvor vi alle har fornøjelsen. Opskriften er såvel enkel som velsmagende: Stegte eller friterede svinepølser udskæres til skiver, der efterfølgende svøbes i en tyk karrysauce af ketchup, oliestegte løg, karry, paprika, tomater, honning eller æbleeddike. Slutteligt garneres med stænk af karrypulver i doser af kategorien ”smag og behag”. Populariteten kan sammenlignes med danskernes inderlige følelse for en ristet hotdog med det hele, der fylder lysten til hyggemad og sammen med lakridser og leverpostej f.eks. står på enhver udlandsdanskers to do-liste efter hjemkomst til den danske andegård. Currywursten uddeles i ca. 800 mio. portioner årligt i Tyskland og har sågar sit eget museum i Berlin, en sand rockstar.
Herberts hyldest til Currywurst
Hvilken madret får ellers sin helt egen lovprisning og fælles-hymne? Den kendte og populære musiker, producer, sanger, komponist, tekstforfatter og skuespiller, Herbert Grönemeyer – i Danmark nok mest for den Oscarnominerede ”Das Boot” i 1981. satte handling bag følelse for pølse. Året efter publicerede han hyldesten til menigmands daglige liv i Ruhr-distriktet.
Sådan lyder første vers:
Gehste inne Stadt
Wat macht dich da satt?
‘Ne Currywurst
Kommste vonne Schicht
Wat schönret gibt et nich’
Als wie Currywurst
Bare lige til at spise…
LÆS OGSÅ