Fisk & Frokost se udefra

 

Fisk & Frokost i Vissingsgade er en sand perle for fiskeentusiaster. Her bliver man mødt af et overskueligt menukort samt lidt ekstra retter skrevet på spisesedlen foran restauranten. Det klager vi bestemt ikke over! Overskueligt, enkelt og godt!

 

Stedet bærer præg af stor erfaring, høj kvalitet og dedikation til de gamle dyder inden for fiskerestauranter. Her er stoltheden over friske råvarer intakt, og maden laves på traditionel vis fra bunden, som folkene på Fisk og Frokost altid har gjort det, med fokus på smag og tilberedning.

 

Maden

Vi lod os friste af den lille fisketallerken og deres stjerneskud. Tre forskellige slags brød med dertilhørende smør kom på bordet straks efter de store fadøl, som vi havde bestilt. Her var toast – lyst ristet hvedebrød, ligesom det skal være, rugbrød og et hvidt brød. Hos Fisk & Frokost bager de selv deres rugbrød og ciabatta.

 

Den lille fisketallerken

På tallerkenen var hjemmegravad laks med en god, koncentreret dressing med fennikel, sennep og lidt fløde. Tilpas tykke pankostegt fiskefilet stegt i smør på panden med remoulade. Håndpillede rejer med rørt mayonnaise samt en salat.

 

Brødkurven

Brødkurven med de forskellige slags brød. 

 

Den lille fisketallerken hos Fisk & Frokost

 

Se tykkelsen her

Se, den tykke fisk her på billedet.

 

Stjerneskud 

En indbydende anretning med et stort stykke hvidt brød med tykke stykker pandestegt fisk og dampet fisk blev serveret. Langs kanten af tallerkenen var der to hjemmelavede dressinger: tatar og skaldyr, et par pil-selv-rejer, tre skriver af den møreste røget laks samt lidt stegt torskerogn.

 

Stjerneskud hos Fisk & frokost

Fisken var perfekt tilberedt.

De hjemmelavede dressinger til stjerneskuddet

Dressingerne tilføjede et ekstra lag af smag.

 

Værtskab i den bedste klasse

Godt gammeldags værtskab går aldrig af mode. Det er nogle af byens mest erfarne restauratører, der driver Fisk & Frokost. Det ses og mærkes med det samme. Vi følte os velkommen med det samme. Værtskabet er i særklasse, hvilket skaber en behagelig og professionel atmosfære. Det slags værtskab ses desværre ikke så ofte i dag.

 

Indretningen hos Fisk & Frokost

 

Drikkevarer

Vi snuppede en økologisk Classic Royal fadøl. Den gjorde bestemt ingen skade. Er man til vin, har de hos Fisk & frokost delt vinene op i kategorier. Det gør det overskueligt for gæsterne. Særligt hvis man ikke er den store vinkender. 

 

Fadøl hos Fisk & Frokost

 

Vores vurdering
  • Meget professionel, behagelig og effektiv betjening - erfaren og rolig. Vi fik menukortet med det samme. Straks efter havde vi bestilt, og drikkevarerne stod på bordet.
  • Frisk fisk i en kvalitet man sjældent ser i dag.
  • Alt er hjemmelavet, også brødet. Portionerne er generøse og selv den lille frokosttallerken bliver man godt mæt af. Selv fadøllene var fyldt helt til kanten.
  • Flot anrettet mad. Til stjerneskuddet ligger dressingen ved siden af, så man selv kan dosere. Det bevirker, brødet ikke bliver vådt, og man kan selv dosere en mængde, der passer.
  • Hyggelig og afslappet stemning, med afdæmpet musik og fin akustik.
  • Det er svært at sætte en finger på noget. Men en præsentation af maden, da den blev serveret, havde vi sat pris på. Maden blev blot placeret foran os med et værsgo´.
  • Gode priser, når vi tager kvaliteten i betragtning, er der god value for money. Vi kommer snart igen.

 

Afrunding

Fisk & frokost er svær eller umulig at komme uden om, hvis du er til fisk. De er på mange måder old school, men der er fuldstændigt styr på det, de laver. Fra hjemmebagt brød til velsmagende fiskeretter viser restauranten stolthed over friske råvarer og en gammeldags tilgang til madlavning, og de holder fast i gamle traditioner og mestrer dem til fulde. 

 

Hvis vi gav kokkehuer, hjerter, stjerner eller anden karakter, ville Fisk & Frokost få fuldt hus for deres mad. Alt andet er småligt og urimeligt. 

 

Man sidder godt hos Fisk & Frokost

 

Indretningen hos Fisk & Frokost

 

LÆS OGSÅ 

Anmeldelse af Restaurant Galionen i Børkop

Anmeldelse af Nara Sushi med prisvenlig ad libitum

 


Fisk & Frokost

  Fisk & Frokost er ganske enkelt en lille oase i Vejle. Den ligger i de lokaler, som tidligere husede Restaurant MeMu - og før dem Oda's. Adressen er Vissingsgade 8 tæt på gågaden. Fisk & Frokost fungerer både som delikatesseforretning, frokostrestaurant og takeaway. Stedet har ikke aftenserveri…
Senest opdateret: 18/04/2024 10:04