Paladspassagen: En oase af social dining i Vejle

 

Paladspassagen finder du i hjertet af Vejle, mere præcist på Ved Anlæget 12G. Det er social dining med køkkener fra diverse lande. Her er liv og god stemning samt et must-visit for alle, der ønsker at kombinere mad og drikke i en hyggelig atmosfære.. Madboderne har åbent hver dag fra kl. 12 og frem til 20 eller 21. Man kan blive hængende i Paladspassagen et par timer mere. 

 

Hvad er Paladspassagen?

Paladspassagen er et perfekt sted at besøge, hvis man er flere og ønsker forskellig slags mad passende til ethvert budget – mere eller mindre. Det er et levende og pulserende madmarked med et bredt udvalg af køkkener, der tilbyder italiensk pizza og burger til pita, mexicansk taco og vietnamesiske forårsruller. Her kan enhver tilfredsstilles og sidde med det ønskede mad ved et fælles bord. De kalder det selv for social dining, og flere af boderne har da også delemad, men ikke alle.

 

De forskellige køkkener

Paladspassagen byder på et bredt udvalg af køkkener, der serverer mad fra hele verden. Der er mad for dem, der spiser kød, men også et stort udvalg af vegetariske og veganske muligheder. Af og til skiftes køkkenerne ud, og nye kommer til. 

 

I skrivende stund er følgende gadekøkkener repræsenteret:

  • Cocina Latina
  • Yazzy’s Pita
  • Indian Kitchen
  • Chop Ginn
  • African kitchen
  • Skudens isbar

 

Orlas poolbar og rygeområde

På 1. sal kan man konkurrere i pool, dart og shuffleboard. Et loungeområde med storskærm og diverse cocktails finder du ude på KAJEN, og trænger du til en smøg, er det Smokers Lounge du skal finde hen til.

 

Se beskrivelserne af hvert køkken herunder: 

Drikkevarer

Paladspassagens bar hedder SKUDEN. Her tilbyder de et bredt udvalg af drikkevarer, herunder øl, vin, drinks, sodavand, saft og kaffe. Du kan også finde et par boder, der serverer egne drikkevarer, der passer til deres mad. Er du mere til vin og bobler står Panope Champagne og Vinbar klar med vin på glas eller hele flasker. De har god viden om vin, områder og druer, og de kan sætte vin til den mad, du har købt. 

 

Livlig og uformel stemning

Paladspassagen er et populært sted. Her kommer folk i alle aldre og fra alle samfundslag for at nyde et måltid. Atmosfæren i Paladspassagen er livlig og hyggelig. Her er plads til alle.  Der er altid en summen af stemmer og duften af frisklavet mad i luften. Personalet er venligt og imødekommende, og de er altid klar til at hjælpe med at finde et måltid, der passer dig.

 

Arrangementer

Paladspassagen afholder løbende forskellige arrangementer, såsom temadage, vinsmagninger og banko. Du kan finde mere information om aktuelle arrangementer på Paladspassagens hjemmeside.

 

Noget for enhver pengepung

Prisniveauet i Paladspassagen er rimeligt. Du kan finde et måltid for under 100 kroner, og der er også et par dyrere steder. Så hos Paladspassagen kan man være sammen om mad og drikke og i selskabet geare det til, hvad hver enkelt har lyst til. 

 

LÆS OGSÅ

Hvor kan man spise på Gågaden i Vejle

 

Senest opdateret: 03/04/2024 11:04