Tortilla Flats
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Mandag• 17:00 - 22:00
- Tirsdag• 17:00 - 22:00
- Onsdag• 17:00 - 22:00
- Torsdag• 17:00 - 22:00
- Fredag• 17:00 - 22:00
- Lørdag• 17:00 - 22:00
I 1987 slog Tortilla Flats dørene op på Dæmningen i Vejle, og er blandt de ældste restauranter i Vejle med sammen beliggenhed og ejerkreds. Køkkenet er mest mexicansk a la “tex mex”, som er inspireret af det nordvestlige Mexico, godt krydret, men tilpasset danskernes smagsløg. Her kommer alle typer mennesker i alle aldersgrupper. Der er noget for både børn og voksne, og de kalder sig en familierestaurant og bar.
Der er åbent alle ugens dage fra kl. 17, og køkkenet lukker mellem kl. 20 og kl. 22 afhængigt af dagen.
Maden
Alt laves fra bunden af friske råvarer, som købes lokalt, hvor det er muligt. Menukortet er pænt stort, alsidigt og byder på noget for alle. Der er klassiske retter, grillretter, børneretter, retter til vegetarerne samt desserter. Forretterne er fx forskellige udgaver af nachos, quesadilla, rejecocktail eller tigerrejer.
Hovedretter
De klassiske retter er bl.a. chimichangas, burritos eller enchilada med oksekød eller kylling. Her kan du også få Mexicos kendte Fajitas, med forskellige slags protein, serveret på en brændende varm støbejernspande sammen med sauterede grøntsager. Alle retterne serveres med salat.
Grillretterne
Tortilla Flats flammegriller deres bøffer og serverer dem med forskellige hjemmelavede sides og saucer. Alle retterne er minimum 200 gram med mulighed for at tilvælge ekstra.
Vin og øl
Hos Tortilla Flats er der vine, som passer til maden samtidig med, at prisen er til at betale. De skænkes i vinglas, som kommer fra Mexico og er lavet af genbrugsglas. Der er ikke uddannede sommelier, men betjeningen vejleder, så godt de kan. Der er også et et udvalg af danske, mexicanske og amerikanske øl på flaske og fad, samt sodavand, juice og hjemmelavede læskedrikke.
Cocktails og happy hour
Restauranten har en detaljeret bar, hvorfra de dygtige bartendere sender både klassiske og originale cocktails over disken. Tortilla Flats har Happy Hour flere gange i ugen, hvor du kan købe billige cocktails, mocktails, øl og shots i udvalgte tidsrum. Når køkkenet lukker i weekenden, er der fuld fokus på at servere velsmagende cocktails i en hyggelig atmosfære.
Atmosfæren hos Tortilla Flats
Straks man træder indenfor i restauranten, føler man sig velkommen. Her er stemningsfuldt og hyggeligt med levende lys. Man fornemmer den latinamerikanske stemning.
Betjeningen kommer fra forskellige lande, men taler typisk alle sammen dansk. De er engagerede og smilende og gør, hvad de kan for at give gæsterne en god oplevelse.
Selskaber og møder
Skal du arrangere en fest eller afholde et forretningsmøde, en frokostarrangement, en herre-/dameaften, fødselsdag, polterabend, bryllup eller konfirmation, så står Tortilla Flats klar til at hjælpe.
Prisniveau
Det er moderate og sympatiske priser, de holder sig hos Tortilla Flats. En hovedret går fra 169 kr. for enchiladas og op til 185 kr. for fx chimichanga. Grillretterne er noget dyrere og koster fx 279 kr. for fx Lomo Con Papas. Men trods den pris er der stadigvæk god value for money. Det er hjemmelavet mad og mættende portioner. Børneretterne koster alle sammen under 100 kr., med mulighed for at “size up” om nødvendigt, for de børn med lidt større appetit.
LÆS OGSÅ
Royal Pita der ligger på Dæmningen