Tartan Pub
Åbningstider
- Lukket
- Onsdag• Lukket
- Torsdag• Lukket
- Fredag• 20:00 - 05:00
- Lørdag• 20:00 - 05:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
Tartan Pub ligger på Dæmningen og er Vejles ældste pub og dansested for voksne. Altså for alle over 20 år. Tartan Pub er et hyggeligt og stemningsfuldt sted, der skiller sig ud med sin charmerende skotske atmosfære og det altid venlige personale. Tartan pub har åbent fredag og lørdag fra kl. 20 til 05. Der står gæsterne for det meste klar til at give den fuld gas.
Drikkevarer
Baren tilbyder et bredt spektrum af øl på flaske og på fad har de fx øl fra de store bryggerier, såsom Tuborg, Carlsberg, Blanc og Grimbergen. Bartenderne laver gerne en drink med gin, rom eller vodka. Skal der en skotsk whisky til ,er det selvfølgelig også at finde i udvalget. Shots i forskellige afskygninger, såsom sure og stærke langes der gerne over disken. Er du til bordpakker klarer bartenderne også det. Du kan naturligvis også slukke tørsten i diverse sodavand.
Atmosfæren hos Tartan Pub
Udefra ser Tartan Pub hyggelig ud. Det er den såmænd også, når man kommer indenfor. Der er gang i den. Et rigtig dansested, hvor der ofte er trængsel på dansegulvet, men hvor stemningen er høj med masser af skønsang og glade gæster. Det er uanset om man hænger ud i baren og nyder stemningen derfra og synger med og taler med andre gæster eller du indtager floor.
DJ´en leverer de sprøde toner, og diskokuglen danner sammen med lyset en festlig stemning. På væggene hænger skotskternede stof i forskellige farver indrammet. Langs væggen er der sofaer, hvor man kan hvile benene i løbet af aftenen. Af særlige arrangementer er der fx J-dag eller banko.
Der er gang i betjeningen. De har fart på og er iført skotskternet kilt. De er med til at skabe den gode stemning og er smilende.
Prisniveauet
Der er et fornuftigt prisniveau, der afspejler kvaliteten af de tilbudte drikkevarer. Det er et sted, hvor man kan nyde en øl eller et glas whisky uden at sprænge budgettet. Der er ofte tilbud.
LÆS OGSÅ
Cocktail, champagne og fest hos M.I.Bar på Dæmningen i Vejle