Sunset Boulevard Hedensted
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 22:00
- Tirsdag• 09:00 - 22:00
- Onsdag• 09:00 - 22:00
- Torsdag• 09:00 - 22:00
- Fredag• 09:00 - 22:00
- Lørdag• 09:00 - 22:00
- Søndag• 09:00 - 22:00
Det er næppe nogen tilfældighed eller overraskelse, at den største danske fastfoodkæde, Sunset Boulevard, har valgt at placere en af sine 43 restauranter på adressen Kildeparken 10 i Hedensted. Som nabo til den jyske motorvej E45 fungerer afkørsel 58 som perfekt indkørselsforbindelse til restaurant og drive thru.
I modsætning til sine halvgamle amerikanske konkurrenter og rivaler med 70-80 år på bagen, blev Sunset Boulevard først etableret i 1996 af den vestjyske forretningsmand Jeppe Droob og i dag ejet af KD-selskaberne.
Sunset Boulevard Hedensted tilbyder såvel spisning på stedet, takeaway og drive thru-mulighed ikke mindst for motorvejs-bilisterne. Der er åbent dagligt fra kl. 9 til 22.
Maden
Man risikerer nok ikke anklager om falsk vidnesbyrd ved at hævde, at de ca. 1200 medarbejdere hos Sunset Boulevard i Danmark, Grønland og Færøerne serverer mere kalorielet og sundt fastfood end mange andre konkurrenter. Medvirkende er også valget af råvarer, der udstråler en vis kvalitet og niveau, når f.eks. burgerne kommer med Hereford-bøf i briochebolle eller foccacia-brød i sandwichen. Når fyldet så kan være f.eks. tomatrelish, pickles og ananas-chutney, så anes en strategi og bevidst valg af ingredienser for at tiltale flere kundesegmenter.
Burger og sandwich
Forretningskortet præsenteres som sandwich og burgere. I detaljen er de hjemmelavede burgere både som single eller menu i klasserne bearnaise, cajun og classic, cheese, bacon og american BBQ. Sandwich-porteføljen består af seks forskellige som bl.a. grillet kylling og bacon samt tun og ”byg selv”. Alle synes de præsenteret meget ”soignerede” og farverige.
Diverse
De øvrige grupper og kategorier på spisekortet er: Salat og veggie, dips, sideorders, dessert og børnemenuen med Kids burger, snackburger, snackwich og 2 crispy chicken tenders. Nogle retter er registreret som enten vegetar eller stærk.
Drikkevarer
Når det kommer til drikkevarerne, holdes linjen med et bredt udbud til ung som voksen. I softdrinks-afdelingen finder man sodavand såsom Pepsi, Pepsi Max, Faxe Kondi 0, Mirinda og Egekilde med smag. Egekilde vand, Tropicana æblejuice og øko minimælk. Milkshakes rystes i smags-kategorierne jordbær, chokolade og vanilje. På koffein-hylden står valget mellem alm. kaffe, latte, espresso eller cappuccino.
Atmosfæren hos Sunset Boulevard
Den meget rummelige restaurant har to etager. På 1. sal findes der et stort legerum og et område med læderstole, hvorfra man kan nyde udsigten over landskabet. De store vinduespartier i bygningen og grønne planter skaber lyse indbydende omgivelser for de spisende gæster. Udenfor er der et større legeområde ligesom de opstillede borde-bænke sæt her, som på toppen af bygningen lokker, når vejr og temperaturer er i det milde hjørne.
Prisniveau
Priserne synes at ligge i den højere ende af skalaen for en fastfood-restaurant. Særligt hvis man går efter Hereford-burgeren koster til 69 kr., og som menu 99 kr.. Men man kan også vælge billigere med en snackburger til 19, og så er der gerne diverse tilbud, man kan kigge efter.
LÆS OGSÅ
Joe & The Juice i Søndergade har sandwich og juice