Onkel A
Åbningstider
- Lukket •Åbent 10:00 - 16:00
- Fredag• 10:00 - 16:00
- Lørdag• 10:00 - 16:00
- Søndag• 10:00 - 15:00
- Mandag• 10:00 - 16:00
- Tirsdag• 10:00 - 16:00
- Onsdag• 10:00 - 16:00
I Orla Lehmannsgade – en sidegade til gågaden – ligger Onkel A. I daglig tale OA. En café, der er skabt som modstand mod den “hurtige og dårlige madkultur”, man ofte ser her i landet. Menukortet byder på brunch, håndmadder, sandwich og salater samt kaffe, kage og drikke. Der er tænkt over tingene. Bæredygtighed er i fokus, og næsten alt fra menukortet er økologisk, ligesom råvarerne er nøje udvalgt.
Selv fortæller de, at AO laver mad med hjerte og elsker at forkæle gæsternes smagsløg. Her er noget for alle, uanset om du er vegetar, pescetar, veganer eller til det hele. Gæsterne kan tage plads ude eller inde i caféen, og det er også muligt at få takeaway til afhentning. Der er åbent hver dag fra kl. 10 til 15 eller 16.
Brunch med eller uden bobler
Til at starte dagen er der brunch. Den består af økologisk tykmælk med frugt og toppings, årstidens frugt, salat og grønt, to oste, dagens pålæg, tun med æg og chilimayo samt dagens dessert. Havregrynsbrødet er koldhævet, økologisk og friskbagt. Der er også rugbrød. Du kan vælge, at brunchen skal være inkl. drikkevarer såsom juice og most samt varme drikke som kaffe og te. Du kan også vælge at tage boble-brunch med økologiske bobler til.
Håndmadder og sandwich
Håndmadderne er pænt store her. Der er nogle med fisk som fiskedeller, tun og rejer. Til veganere er der falafel, mens der er paté, roastbeef og deller til dem, der ønsker kød. Sandwichene kommer i havregrynsbrød og har samme indhold, som håndmadderne dog med en ekstra i udvalget, som er sandwich med parma og ost.
Salater med tapenade
Der er tre forskellige salater at vælge mellem. De kalder dem veggie bombe, power og dagens. Salaterne er store og består desuden af 3 tapanader og brød.
Du kan også bare snuppe en bolle med ost.
Drikkevarer
Hos Onkel A er der økologisk kolde drikke som juice, most, samt varme drikke som diverse kaffer, te og cacao. Der er også øl og vin.
Atmosfæren hos Onkel A
Onkel A er en hyggelig café. Udenfor er der opstillet et par borde-bænke-sæt, som er populære, når vejret arter sig. Men du skal være hurtig, for der er kun få pladser. Til gengæld er der også caféborde på den anden side af vejen, hvor maden også serveres.
Prisniveau
Det er moderate priser hos Onkel A. Økologi, bæredygtighed og gode råvarer koster. Sådan er det også hos Onkel A. Når det så er sagt, så er det fair priser.
Café Velvet er en klassisk café, der ligger ved åen