Isboderne i LEGOLAND

LEGOLAND - Nordmarksvej 9, 7190 Billund

 

Is hører sig nærmest til, når familien er samlet, og det er godt vejr, og der skal hygges. Sådan er det også i LEGOLAND. Isboderne i LEGOLAND har gammeldags isvafler, softice og pindeis. Det er den danske Premiere is, der står bag isene.

 

Hvilke is er der i isboderne?

Udvalget af is er pænt stort. Der er noget for enhver smag og en isbod inden for rækkevidde. Udvalget består bl.a. af Bourbon vanilje, banan, Kæmpe Eskimo, chokolade, jordbær, lakrids, Skum Fidus, pistacie, solbærsorbet, popstar, saltkaramel, Toms Skildpadde og grøn æblesorbet. En gammeldags is slutter gerne af med lidt sødt på toppen. Her kan der vælges mellem guf, syltetøj eller flødebolle.

 

Softice fås i vaffel eller bægre. Her er almindelig softice, Daim, Popstar, Legoland, Oreo eller softice med “jord og firben”. Af drys er der kakaodrys, Popstar, Skumfidus drys eller Nanoks Knuste Knapper. 

 

Isene er de samme ved alle isboderne i LEGOLAND . Eller ikke helt. I hver bod er der en eller to særlige is, der passer til området, boden ligger i. Det er dog kun navnene, der adskiller sig fra hinanden – ikke indholdet. 

 

I´sCream 

Det er navnet på den første isbod, man møder i LEGOLAND. Den ligger ud for Miniland i en stor blå vogn med skiltet Premiere is. To store isbjørne i LEGO tager imod gæsterne. Her er et godt udvalg af is – både gammeldags og softice i bæger og vaffel. Den særlige is her er Miniland Vaffel med tre kugler, økologisk flødebolle, guf og syltetøj. 

Ved siden af isboden er der bænke og borde i blåt, hvor man kan tage plads og spise isene. Farverige blomster skaber en hyggelig stemning. 

 

Adventure Camp Supply

Her har vi med en af de største isboder i LEGOLAND at gøre. Den ligger mellem Knights´ Kingdom og Adventure Land. De særlige is er her Guldgraver vaffel og Guldklumpen vaffel. 

Her er ingen siddepladser til isboden, men der er mange muligheder for at finde et sted at nyde isen i LEGOLAND.

 

Premiere is i Piratområdet

Ligger i en hvid bygning med overdække til kunderne i køen. Isene, der skiller sig ud her, er Piratvaffel med fire kugler, softice, økologisk flødebolle, guf og syltetøj og isen Kanon kugle vaffel med tre kugler, økologisk flødebolle, guf og syltetøj. 

Der er bænke at tage plads på, og man kan også sidde på de store sten i skyggen under det store træ. 

 

Western sweet Ice cream

Den røde facade og de store isvafler tegnet på facaden fanger øjet. De særlige is her hedder Palle Pistol og Høvdinge vaffel. Der er gerne mange mennesker både ude og inde. Men betjeningen er kvik og får noget fra hånden. 

Isene tager man med sig, da der ingen siddepladser er hos Western Sweet Ice Cream.

 

Ispinde

I LEGOREDO Town, i samme bygning som Western candyfloss og popcorn, er der også is. Ikke softice og gammeldags isvafler, men pindeis. Her er fx Astronaut, Zombis, Isbjørn og Kampe Solbær samt vaffelisene Toms Guldkaramel og VegaNice, som er en vegansk is. 

Her er ingen siddepladser, så man tager isen med sig på farten eller sætter sig på en bænk i nærheden.

 

ØKO IS

Den lille grønne vogn med skiltet Premiere ØKO IS ligger inden i Polarland. Isboden skiller sig ud fra de andre ved at have et mindre og anderledes udvalg. Her er der kun is i bægre, og de er alle økologiske. Det kan være en Sommerdrøm eller en Polarnat. Ligesom man kan få en LEGOLAND cup. Der er også milkshake, kaffe med kugleis. Af drikkevarer er der kaffe og Kildevæld.

Der er ingen siddepladser knyttet til isboden her. Så isene spiser man på vej mod nye forlystelser eller tager plads ved et af bordene eller på græsset i nærheden.

 

Atmosfæren omkring isboderne i LEGOLAND

Is kan spises overalt i LEGOLAND. Man kan finde sig en bænk, en græsplæne, et borde-bænke-sæt, eller man kan spise isen, mens man går eller ser på LEGO-figurerne og forlystelserne.

 

Ventetid og betjeningen

Når solen skinner, er der rift om isene i LEGOLAND, og der kan være en kort ventetid. Men de gode is er værd at vente på. Betjeningen gør, hvad de kan for at få det til at gå hurtigt. 

 

Prisniveau

Det er ikke billige is. I hvert fald ikke, hvis du vælger de store specialvafler med tre eller fire kugler, flødebolle og guf. Så ryger du op på enten 65 eller 75 kr.. En pindeis som Astronaut koster til gengæld bare 20 kr..

 

LÆS OGSÅ

Popcorn og Candyfloss er snack-favoritten i LEGOLAND

 

Senest opdateret: 27/02/2024 07:02