Captain Roger´s

Højmarksvej 20, 7190 Billund

 

Hvad spiser en ægte pirat? Det spørger man sig selv om, når man træder ind i PiratLand i LEGOLAND i Billund, hvor Captain Roger´s er placeret. Det er en lille takeaway med tilhørende hus med åbne vinduer og døre, hvor man kan tage plads og nyde maden, mens man tager en slapper imellem forlystelserne. 

 

Her har du hverken brug for klap for øjet eller at gå planken ud. Captain Roger´s er for alle og har åbent fra kl. 11.30 til 19.30 alle de dage LEGOLAND har åbent. 

 

Maden

Menukortet er let at overskue. Her er Fish´n´chips, Chicken tenders, Tenders salad og Falafel salad. Ikke det store hokus pokus over det. Til børnene er der særlige retter som Pirates dish og Pirates nuggets. Er børnene mere sultne, kan de selvfølgelig snuppe en af retterne, eller menuerne, i almindelig størrelse. 

 

Tilbehør og dyp hos Captain Roger´s

Skal der lidt ekstra til, er der LEGO Fries, pommes frites i to størrelser eller Castus frugtstang med jordbær. Af dyppelse er der garlic sauce, sweet & sour sauce, mayonnaise og ketchup fra Heinz ellers remoulade fra Bähncke. 

 

Drikkevarer

Til at slukke tørsten er der hos Captain Roger´s de velkendte sodavand, som ligner de andre i parken. Det er Sprite, Fanta, Coca Cola, Coca Cola Zero og Schweppes Lemon. Rynkebys frugtbar har rabarber lemonade, æblejuice, hyldeblomstsaft eller Kildevæld. Øllene Kronenbourg 1664 Blanc eller Carlsberg samt kaffe er også at finde her.

 

Ventetid og betjening

Kø må forventes i travle perioder – en selvfølge, men man venter i skygge, og det går forholdsvist hurtigt. Betjeningen er imødekommende og får hurtigt klaret bestillingen og betalingen, så sulten kan stilles, og fornøjelserne i LEGOLAND kan fortsætte. 

 

Atmosfæren hos Captain Roger´s

Et hyggeligt overdækket, men åbent område er gjort klar til, at man kan tage plads og spise sin mad der. Man kan selvfølgelig også tage maden med videre og finde et afsides område, hvor man kan hvile benene og spise maden. 

 

Prisniveau

119 kr. er dyreste meal hos Captain Roger´s. Det er vel fair nok for en omgang fish´n´chips og en sodavand. Børnemenuer står til 89 kr., og skal der bare en stor omgang pommes frites til, er prisen 47 kr.. Portionerne er ikke de største, men det kan stille den lette sult. Set i det lys, er Captain Roger´s heller ikke Legolands billigste.

 

LÆS OGSÅ

Grill House er en hyggelig familierestaurant med burger og spyd i LEGOLAND

 

Senest opdateret: 27/02/2024 07:02