Café Nordic – DGI Huset
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 16:00
- Lørdag• 09:00 - 16:00
- Søndag• 09:00 - 16:00
- Mandag• 09:00 - 19:00
- Tirsdag• 09:00 - 19:00
- Onsdag• 09:00 - 19:00
- Torsdag• 09:00 - 19:00
DGI Huset i Vejle er et alsidigt, imponerende og multifunktionelt oplevelseshus. Her formår de at kombinere sport, kultur og socialt samvær på en unik måde. Det er et naturligt samlingssted for folk, uanset om man er til sport og motion eller skal deltage i kulturelle begivenheder. I DGI Huset ligger Café Nordic – DGI Huset. Et samlingspunkt. En åben og indbydende café med plads til alle. Her kan du spise i caféen eller tage maden med dig hjem efter dagens træning eller arrangement.
DGI Huset har fem haller, svømmehal og flere møderum. Det ligger på Willy Sørensens Plads 5 og er let tilgængeligt for alle. Der er parkeringspladser tæt på og i gåafstand, så det er let at komme til og fra. Der er åbent alle ugens dage fra kl. 9.00.
Café Nordic
Efter dagens motion, eller inden et arrangement, kan sulten trænge sig på. Café Nordic, der er placeret i stueetagen midt i DGI Huset, har en varieret menu med relativt enkle retter, der er lette at spise i caféen.
Maden
Et sted, der oser af sport, bør have sunde retter, og det er lige, hvad caféen her har. Cafe Nordic har noget for de fleste. Der er børnevenlige retter, og der er noget for dem, der er til kød og dem, der ikke er.
Menuen rummer sunde salater, sandwich, panini, hjemmebagte surdejsboller, toast, bagel, nachos, kebabrulle samt kager som wienerbrød, romkugle og cookies. Der er også morgenmad som skyr eller chiagrød. Alt på menukortet kan tages med.
Bland din egen salat
Salatdisken står klar med frisksnittet salat og grønt, som du kan fylde i din skål. Du kan bl.a. vælge mellem salat, peberfrugt, ærter, oliven, kartofler, broccoli, pasta og ananas. Der er en lys eller mørk surdejsbolle til.
Drikkevarer
Her kan du nyde alt fra de gængse sodavand, Ice Tea, Monster til Vitamin Well. De byder også på friskbrygget kaffe i forskellige varianter eller en af deres fire frisklavede smoothies. Der er også husets hvidvin og rødvin, fadøl og flaskeøl med og uden alkohol.
Atmosfæren i Café Nordic – DGI Huset
DGI Huset er præget af energi, aktivitet og engagement. Her er glade og friske mennesker med en positiv og livlig stemning. Og det er uanset om du deltager i en af de mange sportsaktiviteter, er publikum, deltager i et arrangement eller spiser i caféen. Caféen har god plads omkring bordene og gode stole at sidde i. Der er en uformel stemning med grønne planter. Personalet i Café Nordic er venligt og imødekommende, hvilket bidrager til den positive atmosfære.
Selskaber og møder
DGI Huset i Vejle har mange mødelokaler til både små og store møder i pæne omgivelser. Mellem mødelokalerne ligger Energien. Her sørger DGI Husets kokke for mad til mødedeltagerne. Der er særlige mødepakker. DGI Huset har også plads til firmafester og events som julefrokoster.
Prisniveau
Det er billigt at spise i Café Nordic. Det er ikke de store retter, men nærmere hurtig mad til at stille den lette sult. En toast med skinke og ost koster 25 kr., panini står til 42 kr., og nachos med ost og salsa koster 55 kr.. Salatbaren er populær, og her skal man betale 48 kr. for en portion.