Lukket nu
Åben om 13t 2m

Bredal Kro

Horsensvej 581, 7120 Vejle Øst +45 75 89 57 99

Åbningstider

  • Lukket Åbent 12:00 - 15:00 og 17:00 - 22:00
Vis næste 7 dage Åbningstider hele året Luk åbningstiderne

december åbningstider


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
25.
Lukket
26.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
27.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
28.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
29.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
30.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
1.
Lukket
2.
Lukket
3.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
4.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
5.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
6.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
7.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
8.
Lukket
9.
Lukket
10.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
11.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
12.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
13.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
14.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
15.
Lukket
16.
Lukket
17.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
18.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
19.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
20.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
21.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
22.
Lukket
23.
Lukket
24.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
25.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
26.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
27.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
28.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
29.
Lukket
30.
Lukket
31.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
1.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
2.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
3.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
4.
12:00 - 15:00 17:00 - 22:00
5.
Lukket

 

Bredal Kro er ikke bare en kro. Det er en gennemtænkt oplevelse, hvor mad, atmosfære og service går op i en højere enhed. I brasseriet er der noget for enhver smag, uanset om man kommer for at nyde en overdådig fiske- og skaldyrsbuffet eller vil have en enkelt eller flere retter fra à la carte-menuen. 

 

Priserne er rimelige, og kvaliteten er god. Uanset om man besøger kroen for en hyggelig middag, en overnatning eller et større arrangement som et bryllup eller en konference, kan man være sikker på en god oplevelse.

 

Hvad er det her for et sted? 

Bredal Kro ligger på Horsensvej i Vejle Øst og er en charmerende kro, hvor traditionel og moderne krostemning forenes. Den hvide bygning trækker blikket fra vejen, og så snart man træder ind, mødes man af en behagelig, afslappet atmosfære. Her kan man både nyde god mad i brasseriet, holde selskab og benytte muligheden for overnatning i hyggelige værelser. 

 

Maden

Bredal Kro har en stærk passion for fisk og skaldyr, og det afspejles tydeligt i menuen. Kroens kokke går op i at tilberede råvarerne med stor omhu og respekt.

 

Deres fiske- og skaldyrsbuffet er velkendt og trækker mange besøgende. Buffeten byder ofte på pil-selv-rejer, friske muslinger, krebs, røget laks, blæksprutter, jomfruhummer og fiskefileter. Buffeten varierer alt efter dagens fangst, så der er altid nye smagsoplevelser at se frem til. Dertil serveres sprødt, friskbagt brød og et udvalg af salater. 

 

Frokost med smørrebrød og klassikere

A la carte-menuen tilbyder smørrebrød med fx sild, æg og rejer eller laks.  Klassikere som stjerneskud, æggekage samt Bredal-burger, som serveres med pomfritter, er også en mulighed. 

 

Aftenkortet

Wienerschnitzel, steak frites, rødspætten eller fisk ‘n’ chips er blandt gæsternes favoritter i brasseriet om aftenen. Der er også forretter og desserter samt særlige børneretter. 

 

Udvalget af drikkevarer  

Det er bredt og velvalgt. Der er et godt udvalg af vine, der passer til de mange fiskeretter på menuen. Derudover tilbyder baren et udvalg af øl heriblandt fra Ærø Bryghus, klassiske drinks og varme drikke som kaffe og te. Der er også diverse sodavand og Mormors Safter. Personalet står altid klar til at hjælpe med at finde den rette vin eller drink til maden.

 

Atmosfæren på Bredal Kro

Her hersker en rolig og indbydende atmosfære. Bordene er smukt dækket – gerne med hvide duge, hvilket skaber en elegant, men afslappet stemning. Den afslappede atmosfære gør det let at nyde maden i ro og mag, Kroen er delt op i forskellige lokaler og afdelinger med brasseriet i stueplan og med lounge og terrasse på 1. sal.

 

I loungeområdet, kan gæsterne tage en pause med en kop kaffe eller en drink fra baren. Her ses gerne selskaber eller forretningsmøder. Uanset om man er der til et hurtigt måltid eller en længerevarende middag, er det en kro, hvor man føler sig hjemme.

 

Betjeningen

Betjeningen er både venlig og imødekommende og gør deres bedste for at sikre, at gæsterne føler sig godt tilpas. Betjeningen foregår i et roligt og afbalanceret tempo, hvor man føler sig taget godt af. De er opmærksomme og lydhøre over for gæsternes behov, men samtidig er der en afslappethed over servicen, der gør, at man virkelig kan nyde sin mad eller sit ophold uden at føle sig forhastet. 

 

Prisniveau

Prisniveauet på Bredal Kro er sympatisk og afspejler den høje kvalitet af de friske råvarer. Fiskebuffeten fås til 399 kr., og med det brede udvalg af fisk og skaldyr er det bestemt en pris, der giver god værdi for pengene. A la carte-retter som stjerneskud koster 245 kr., og wienerschnitzel ligger på 249 kr.. Pris og kvalitet hænger fint sammen. Selvom det ikke er det billigste sted, føler man bestemt, at man får meget for pengene.

 

Senest opdateret: 22/12/2024 11:12