Moules frites: Havets delikatesse og gyldne pommes frites

 

Moules frites kommer oprindelig fra Belgien, men ses i dag mere som en fransk ret, og har etableret sig som en favorit verden over. Den enkle, men smagfulde kombination af blåmuslinger og pommes frites har fundet vej til menukortene på mange restauranter, og Vejle er ingen undtagelse. 

 

Muslinger og pommes frites i Moules frites står som to yderpunkter med det ekstremt sunde og velsmagende skaldyr med urter i samklang med pomfritterne fra frituregryden. Sammen har de dog vundet manges hjerter og ses på flere af Vejles spisesteder. Retten serveres typisk i en stor skål eller gryde, hvor muslingerne er badet i den velsmagende suppe, ledsaget af en portion sprøde pommes frites.

 

På siden her kan du udforske, hvordan retten serveres på udvalgte restauranter og caféer i Vejle, og hvordan den enkle, men velsmagende ret, har fundet sin plads i byen.

 

Se herunder, hvor du finder moules frites i Vejle: 

 

 

Fra Belgien til Frankrig

Selvom moules frites er blevet synonym med det franske køkken, har retten faktisk rødder i Belgien. I 1600-tallets Belgien gav dårlige jagtsæsoner på kød og fisk inspiration til at stege andet og mere leveringssikkert fra jorden. Derfor skar landbefolkningen kartofler i strimler og stegte dem i stor stil. Sådan blev den kendte og elskede tykke belgiske pommes frites født og sikrede overlevelse inkl. mætte maver i tunge år. 

 

I 1700-tallet begyndte de belgiske fiskere at servere blåmuslinger sammen med pommes frites, og det blev hurtigt en populær og overkommelig ret. Senere blev moules frites adopteret af det franske køkken, og i dag kan man nyde denne delikatesse på restauranter i hele Frankrig.

 

Blåmuslingerne dampes

Tilberedningen af moules frites kræver nøje håndværk. For at gøre naturens vitaminpille med de mange næringsstoffer som Omega 3-fedtsyrer og jern endnu mere attraktiv bliver blåmuslingerne traditionelt dampet i hvidvin og en bouillon med løg, rodfrugter, hvidløg, persille og andre aromatiske krydderier, der tilfører blåmuslingerne en vis sødme og let bitterhed. I udviklingens slipstrøm har gourmeter givet Moules frites lidt ekstra kant og modernisering ved f.eks. at dampe i øl, fløde eller Pernod.

 

Den faste ledsager

De i bedste af alle verdener dobbeltstegte, dvs. stegte – afkølede – stegte, pommes fritter giver en skøn sprød yderside og blød kerne, der spiller eksemplarisk op mod den sarte og salte musling. Der kan være en skål aioli, tatarsauce eller mayonnaise til dyppelse.

 

Vin eller øl?

Når det kommer til drikke, kan moules frites nydes med både vin og øl. Hvis du tænker ”havets frugter” og den salte havsmag kalder på hvidvin, har du ramt den rigtige vej. En tør hvidvin som:

  • Riesling
  • Sauvignon blanc
  • Pinot blanc
  • Muscadet
  • Chardonnay
  • Champagne

De komplementerer på fornemste vis sødmen og smagsnuancerne i Moules frites. Alternativt kan en belgisk øl som Witbier eller en lys ale være et godt valg, da den afbalancerer rettens rige smagsprofil. Spørg betjeningen ind til det, og lad dig rådgive på restauranterne i Vejle.

 

En ret for høj som lav

For landbefolkningen i den flamske og vestligste del af Belgien ud mod Atlanterhavet var det så nærliggende og ganske naturligt at koble muslingefangsten og kartoflerne sammen til den billige ret, som har fundet stor anerkendelse og kærlighed i resten af verdenen. Moules frites er således ikke en del af den finere franskinspirerede madlavning, men derimod en jævn ret for høj som lav. Generelt anses retten for at være rimelig prissat og tilgængelig på både fine spisesteder og mere afslappede brasserier.

 

Senest opdateret: 23/01/2024 03:01