Af Pernille Søborg,

Conrads Konditoriet har også udeservering

 

I en verden fyldt med hurtige snacks og fabriks- masseproducerede søde sager er konditorier blevet helligdomme for dem, der sætter pris på håndværk, kvalitet og ægthed. De er sjældne i dagens Danmark. Conrads Konditoriet, også kaldet Konditoriet, der ligger på Søndergade i Vejle er på det hold, hvor hver kage og hvert brød er lavet med omhu, med opmærksomhed på kvalitet og detaljer samt med en stor portion kærlighed. 

 

Vi var forbi en søndag eftermiddag for at smage på sagerne. 

 

Så snart vi trådte indenfor, blev vi draget mod disken og øjnene landede på de kunstfærdige kreationer i disken. Det var tydeligt, at her blev kager og brød ikke bare lavet, de blev skabt med den største respekt til konditorfaget. 

 

Lækre konditorkager i Vejle

 

Et udvalg, der fristede 

Vi stod overfor en svær beslutning med det store udvalg foran os, men til sidst besluttede vi os for en tebolle, et par croissanter – både den almindelige og chokoladevarianten – samt et par små konditorkager akkompagneret af en god kop kaffe.

 

 

Kunstværker i miniformat

Lad os starte med de små konditorkager. Hver var de en lille mesterlig kage, hvor opmærksomheden på detaljen var i top. Det ses tydeligt. De små mundfulde er uimodståelige og nærmest kunstværker i sig selv.

 

Små konditorkager hos Conrads Konditoriet

 

Chateau Marcel

Chateau Marcel var fyldt til randen med intens chokolade. Og så var der kombinationen af passionsfrugt og mango, der var forfriskende og sød på samme tid. 

 

Chateau Marcel i lille konditorkage

 

Croissanter i en klasse for sig

De friskbagte croissanter hos Conrads Konditoriet er simpelthen i en klasse for sig. Bagt med ægte smør, er de sprøde, luftige med god tekstur. De er smagfulde på en måde, der får én til at ønske, at man aldrig nåede bunden af sin første bid. 

 

Croissanter hos Conrads Konditoriet

Den ekstra forkælelse af en chokoladecroissant med den dyrebare chokolade indeni var af god kvalitet og smeltede i munden. Chokoladen skabte en god kontrast til den luftige dej og var en nydelse uden lige.

 

Ægte tebolle med nostalgi

Vi blev ført tilbage til de gode, gamle dage af en ægte tebolle. Den smagte som mormors hjemmebagte brød af den fineste kvalitet med en let smag af kardemomme, der fik nostalgien til at blomstre. Ikke så meget hokus pokus – bare den ægte vare som i gamle dage.

 

Tebolle hos Conrads Konditoriet

 

Betjening med hjerte og viden

Betjeningen var jordnær og havde stor viden om kagerne og brødet. Vi fik den store gennemgang af, hvad der var i de valgte kager. Tak for det. Dejligt med en betjening, der har sat sig ind i tingene og brænder for at informere om det. 

 

Betjeningen hos Conrads Konditoriet har styr på det

 

Rolig atmosfære 

Det var for alvor hyggeligt her med en afdæmpet stemning hos Conrads konditoriet. Væggene var rå, og de store vinduer skabte et godt lys i dagtimerne. 

 

Hyggeligt hos Konditoriet i Vejle

 

Jeg er fristet!

At se smilene på gæsternes ansigter, når de smagte brødet og kagerne, var det hele værd. Da vi satte os ved et bord med vores kager, sagde en dame ved bordet ved siden af “Jeg er fristet til at købe flere.“ Efterfølgende måtte vi give hende ret. 

 

Stemningen hos Conrads Konditoriet

 

Kaffe skal der til

En stor kop kaffe, lavet af økologiske fairtrade-bønner, var den perfekte ledsager til vores søde eventyr hos Conrads Konditoriet. Den smagte ganske fint og gjorde det godt sammen med kager og brød.

   

Kaffe og små konditorkager

 

Vores vurdering
  • Der er fokus på det gode bagerhåndværk, detaljen og respekt for konditorfaget. Det kunne tydeligt smages.
  • Sammensætningerne og teksturer har de styr på.
  • Det er gode råvarer og kvalitet. Dejligt, man kan smage rigtig smør i tebolle og croissanter.
  • Betjeningen var vidende og fortalte gerne uddybende om brød og kager. De var imødekommende og smilende.
  • Der er ofte fuldt hus. Dermed kan man risikere lidt ventetid.
  • Vi følte os velkomne i den behagelige stemning, hvor der er en særlig ro og hygge i den rå og moderne café.
  • Fair priser for god kvalitet.
  • Det er svært ikke at blive afhængig af Conrads Konditoriets kager og brød.

 

Et stykke konditorhistorie

Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til Conrads Konditoriet i Vejle. Med deres håndværksmæssige tilgang til bagning og kreation af søde delikatesser formår Konditoriet at skabe oplevelser, der tilfredsstiller gæster, der sætter pris på kvalitet, det klassiske håndværk og den gode service. Det er svært at sætte en finger på vores oplevelse hos Konditoriet. Det skulle da lige være, at det gode brød og kager kan blive en afhængighed.

 

Conrad konditoriet kan det der med konditorkager

 

Hyggelig cafe hos Conrads Konditoriet

 

Gratis vand hos Conrads Konditoriet

 

Småkager his Konditoriet

 

Kager ved disken

 

Flere kager i disken

 

Flødeboller med kvalitet hos Konditoriet

 

Hyggelige omgivelser hos Conrads Konditoriet

Godt indrettet café hos Konditoriet

LÆS OGSÅ:

Anmeldelse af varme hveder i Vejle

Se, hvad konditoriet har at byde på

 


Konditoriet

  Conrads Konditori på Søndergade i Vejle ligger centralt placeret på gågaden. Konditoriet er en del af den Den Smidtske Gård bestående af Conrads, No14 vinbar og Konditoriet. Det klassiske konditori har en let tilgængelig beliggenhed, hvilket gør den til et ideelt mødested for lokale såvel som b…
Senest opdateret: 28/04/2024 12:04