The Note
Hotellet The Note på Flegborg i Vejle er et nyrenoveret hotel med central beliggenhed i Vejle. Hotellet åbnede i juni 2024 og består af 129 gennemrenoverede værelser, en gennemrenoveret morgenmadsrestaurant, en ny lobby og reception og et stort loungeområdet. The Note tilbyder også konferencelokaler og parkeringsfaciliteter. Lobbyen og receptionen skaber en varm velkomst, og personalet står altid klar til at hjælpe med eventuelle spørgsmål. Der er åbent alle ugens dage, og receptionen er åben 24 timer i døgnet.
En ægte smag af Vejle
Navnet “The Note” er valgt med omhu for at fremhæve hotellets særlige kvalitet og tone, som afspejler stemningen, man finder her. Navnet bærer også et spansk/latinsk touch som en hyldest til Jakob Gades “Tango Jalousie,” der ærer Vejle. På den måde forener The Note både lokal stolthed og en international atmosfære.
Værelser
De 129 værelser er nyrenoverede og designet med komfort og æstetik i fokus. På værelserne finder man friske, levende planter, som skaber en indbydende atmosfære. Gulvtæpperne er økologiske og lavet af ikke-farvet fåreuld, hvilket bidrager til et sundt og bæredygtigt indeklima, og så er der udsigt til park eller gårdhave.
Værelserne er udstyret med moderne faciliteter for at sikre gæsterne et behageligt ophold. Alle værelserne har hårtørrer og kaffe/te faciliteter, ligesom der er tv med Chromecast samt gratis Wi-Fi.
Morgenmad og lobbybar
Mandag til fredag kl. 6.30 til 10 og lørdag og søndag 7 til 10.30 serveres der morgenmad, hvilket er inkluderet i prisen. I lobbybaren tilbyder de et bredt udvalg af drikkevarer. Her er vin, øl både på fad og flaske, cocktails, sodavand samt cognac og whisky. Der er også et sortiment af chokolade, chips og andre snacks. Baren har åbent indtil kl. 2, men kiosken er til rådighed døgnet rundt.
Møder og events
The Note har en god og central placering i forhold til afholdelse af møder og events i Vejle. Hotellet tilbyder flere mødepakker, der inkluderer alt fra forfriskninger og måltider til avanceret AV-udstyr og hurtigt Wi-Fi. Pakkerne varierer fra klassiske løsninger til grønne, bæredygtige valg. Gæsterne kan vælge mellem forskellige opsætninger i mødelokalerne, og The Note hjælper med at skræddersy den perfekte mødeoplevelse for dig.
Atmosfæren hos The Note
The Note stræber efter at skabe en unik og afslappet atmosfære, hvor gæsterne kan føle sig hjemme. Den varme indretning, kombineret med den venlige betjening, sikrer en behagelig oplevelse. Hotellet er indrettet med omtanke, hvor hver detalje er nøje udvalgt for at skabe en harmonisk helhed.
The Note er omgivet af den smukke, grønne bypark, og fra hotellet er der kort afstand til shopping, kultur og natur, hvilket giver gæsterne mulighed for at nyde både byliv og naturen.
Prisniveau
The Note tilbyder luksus og komfort til moderate priser. Hotellet har forskellige værelsestyper, der passer til både forretningsrejsende og turister. Uanset om man vælger et Park Room eller Corner suite Top Floor, får man god værdi for pengene.
LÆS OGSÅ
Grejsdalens Hotel ligger i den smukke natur i Grejsdalen
Kirk Suites ligger er et eksklusivt lejlighedskoncept i Vejle