Anmeldelse: Vejle har et konditori i den allerbedste klasse
Læs madanmeldelsen
I en verden fyldt med hurtige snacks og fabriks- masseproducerede søde sager er konditorier blevet helligdomme for dem, der sætter pris på håndværk, kvalitet og ægthed. De er sjældne i dagens Danmark. Conrads Konditoriet, også kaldet Konditoriet, der ligger på Søndergade i Vejle er på det hold, hvor hver kage og hvert brød er lavet med omhu, med opmærksomhed på kvalitet og detaljer samt med en stor portion kærlighed.
Vi var forbi en søndag eftermiddag for at smage på sagerne.
Så snart vi trådte indenfor, blev vi draget mod disken og øjnene landede på de kunstfærdige kreationer i disken. Det var tydeligt, at her blev kager og brød ikke bare lavet, de blev skabt med den største respekt til konditorfaget.
Et udvalg, der fristede
Vi stod overfor en svær beslutning med det store udvalg foran os, men til sidst besluttede vi os for en tebolle, et par croissanter – både den almindelige og chokoladevarianten – samt et par små konditorkager akkompagneret af en god kop kaffe.
Kunstværker i miniformat
Lad os starte med de små konditorkager. Hver var de en lille mesterlig kage, hvor opmærksomheden på detaljen var i top. Det ses tydeligt. De små mundfulde er uimodståelige og nærmest kunstværker i sig selv.
Chateau Marcel
Chateau Marcel var fyldt til randen med intens chokolade. Og så var der kombinationen af passionsfrugt og mango, der var forfriskende og sød på samme tid.
Croissanter i en klasse for sig
De friskbagte croissanter hos Conrads Konditoriet er simpelthen i en klasse for sig. Bagt med ægte smør, er de sprøde, luftige med god tekstur. De er smagfulde på en måde, der får én til at ønske, at man aldrig nåede bunden af sin første bid.
Den ekstra forkælelse af en chokoladecroissant med den dyrebare chokolade indeni var af god kvalitet og smeltede i munden. Chokoladen skabte en god kontrast til den luftige dej og var en nydelse uden lige.
Ægte tebolle med nostalgi
Vi blev ført tilbage til de gode, gamle dage af en ægte tebolle. Den smagte som mormors hjemmebagte brød af den fineste kvalitet med en let smag af kardemomme, der fik nostalgien til at blomstre. Ikke så meget hokus pokus – bare den ægte vare som i gamle dage.
Betjening med hjerte og viden
Betjeningen var jordnær og havde stor viden om kagerne og brødet. Vi fik den store gennemgang af, hvad der var i de valgte kager. Tak for det. Dejligt med en betjening, der har sat sig ind i tingene og brænder for at informere om det.
Rolig atmosfære
Det var for alvor hyggeligt her med en afdæmpet stemning hos Conrads konditoriet. Væggene var rå, og de store vinduer skabte et godt lys i dagtimerne.
Jeg er fristet!
At se smilene på gæsternes ansigter, når de smagte brødet og kagerne, var det hele værd. Da vi satte os ved et bord med vores kager, sagde en dame ved bordet ved siden af “Jeg er fristet til at købe flere.“ Efterfølgende måtte vi give hende ret.
Kaffe skal der til
En stor kop kaffe, lavet af økologiske fairtrade-bønner, var den perfekte ledsager til vores søde eventyr hos Conrads Konditoriet. Den smagte ganske fint og gjorde det godt sammen med kager og brød.
- Der er fokus på det gode bagerhåndværk, detaljen og respekt for konditorfaget. Det kunne tydeligt smages.
- Sammensætningerne og teksturer har de styr på.
- Det er gode råvarer og kvalitet. Dejligt, man kan smage rigtig smør i tebolle og croissanter.
- Betjeningen var vidende og fortalte gerne uddybende om brød og kager. De var imødekommende og smilende.
- Der er ofte fuldt hus. Dermed kan man risikere lidt ventetid.
- Vi følte os velkomne i den behagelige stemning, hvor der er en særlig ro og hygge i den rå og moderne café.
- Fair priser for god kvalitet.
- Det er svært ikke at blive afhængig af Conrads Konditoriets kager og brød.
Et stykke konditorhistorie
Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til Conrads Konditoriet i Vejle. Med deres håndværksmæssige tilgang til bagning og kreation af søde delikatesser formår Konditoriet at skabe oplevelser, der tilfredsstiller gæster, der sætter pris på kvalitet, det klassiske håndværk og den gode service. Det er svært at sætte en finger på vores oplevelse hos Konditoriet. Det skulle da lige være, at det gode brød og kager kan blive en afhængighed.
LÆS OGSÅ:
Anmeldelse af varme hveder i Vejle
Se, hvad konditoriet har at byde på