Føtex bageren i Strandgade
Bageren hos Føtex i Strandgade i Vejle er centralt placeret i hjertet af byen, lige ved havnen og tæt på gågaden. Det er nemt at komme til med bil, bus eller tog, og der er to timers gratis parkering på Føtex’ parkeringsplads.
Bageren her er pænt stor og har et godt udvalg af frisktbagt brød og kager. Der er åbent alle ugens dage fra kl. 7 til 19.
Maden
Bageren tilbyder et bredt udvalg af friskbagt brød, kager og wienerbrød. Du kan finde alt fra klassiske rugbrød og franskbrød til mere moderne brød som surdejsbrød og foccacia. Der er også et stort udvalg af søde sager herunder kager, croissanter, skærekager, tørkager, flødekager, donuts og muffins. Er der fødselsdag eller jubilæum laver Føtex bageren kagemænd af forskellig slags. Føtex bageren følger de forskellige højtider og sæsoner, så der til fastelavn er fastelavnsboller, klejner til jul og om sommeren er der jordbærtærter.
Frokost
Bageren tilbyder også et udvalg af frokostretter såsom sandwich, pølsehorn, fransk hotdog og en form for pizzasnegle, som du kan tage med på farten. I deres expressområde har de flæskestegssandwich og crispy chicken eller sandwich med kylling/bacon eller æg/rejer.
Drikkevarer
Bageren tilbyder et udvalg af forskellige slags kaffe, te, juice, vand og de velkendte sodavand. Du kan også købe friskbrygget kaffe to-go. Ellers ligger kiosken lige ved siden af, hvor der er flere muligheder.
Atmosfæren bageren i Føtex
Bageren er pænt stor og ligger lige ved hovedindgangen. Den er nem at komme til og fra. Her er en uformel atmosfære. Personalet er venlig og imødekommende og får hurtigt betjent kunderne. Noget at det, man ser med det samme, er, at her er pænt og rent.
Prisniveau
Prisniveauet hos bageren ligger i den billige ende af skalaen. Der er ikke så meget unikt over deres brød. Der er noget stordrift og ensretning over deres bagerforretning. Det smitter så til gengæld positivt af på priserne. Du kan få et rugbrød fra 25 kr., et stykke brød for ca. 10 kr. og en kage for ca. 18 kr..
Der er altid diverse tilbud. Det kan være tre tørkager, der er sat ned eller et morgenmadstilbud med 10 rundstykker til 40 kr., hvilket er et af de yderst populære tilbud hos Føtex bageren. Et klippekort til rugbrød hvor hvert 10. rugbrød er gratis, har de også.
LÆS OGSÅ
Mad & Brød: De er kendt for deres kvalitetsbrød og et specialiteter
Lagkagehuset Banegårdspladsen: Tag brød og kage med på farten