Vinding Pizza
Åbningstider
- Lukket •Åbent 15:00 - 21:00
- Lørdag• 15:00 - 21:00
- Søndag• 15:00 - 21:00
- Mandag• 15:00 - 21:00
- Tirsdag• 15:00 - 21:00
- Onsdag• 15:00 - 21:00
- Torsdag• 15:00 - 21:00
Ca. seks kilometer sydøst for Vejle – nær politiskolen – ligger Vindinggård Centret med adskillige dagligvare- og specialbutikker. I det her mere eller mindre driftige miljø er der god plads og flere hundrede gratis P-pladser. Her har Vinding Pizza, der blev etableret af Maasoum Youssef Mohammed i 2016, fundet sin plads i restaurationssegmentet.
Med både hovedvej 28 og motorvej E45 som store ”tilkørselsveje” til centret kan mange vælge at afslutte indkøbsturen med et smut omkring nr. 21.
Maden
Det omfangsrige spisekort domineres af pizza, grillmad og burgere. En grillbar med det hele kan man også kalde Vinding Pizza. Alle pizzaer tilberedes med tomatsauce og ost i flere forskellige udgaver: alm., salat, mexicanske, italienske luksus, indbagte og half´n half. Hvis det ellers så populære runde brød med fyld ikke er en ubetinget favorit, er der et bredt udvalg af alternativer som hjemmelavet sandwich og pita, durumruller, pastaretter, a la carte med entrecote og husets bøf, burgere, salater, snacks, grillspecialiteter og børnemenuer.
Hvor meget af maden som er lavet fra bunden har vi ikke noget bud på, men nok ikke så meget, da menukortets størrelse taler imod at lave alt maden fra bunden.
Drikkevarer og priser
Ikke overraskende for en fastfood-restaurant har softdrinks den altdominerende position på drikkekortet. Hos Vinding Pizza & grill kan man bestille Coca cola, Cola zero, Fanta og Faxe Kondi i størrelserne 0,25 L, 0,50 L og 1,5 L til hhv. 15,25 og 40 kr.. Den klassiske Cocio står til 25 kr. og vand koster 15 kr. Lidt uden for normalen og måske primært tiltænkt de spisende gæster i selve restauranten, kan man nyde Husets vin til 110 kr..
Atmosfæren hos Vinding Pizza
Den røde murstensbygning lægger rum til et rustikalt præget restaurantmiljø i grå og mørke nuancer, der dog med de mange store vinduer på ingen måde virker dunkelt eller kedeligt. De mange siddepladser med stabilt møblement giver særligt kunderne mulighed for at hvile benene og blive mætte. Udelivet har dog også pæne vilkår med et indhegnet terrasseareal og flere spisepladser.
Betjening
Husets slutprodukter kommer i omløb via de tre klassiske kanaler takeaway, på stedet samt udbringning til postnr. 7100 og min. 100 kr.-ordre og 30 kr. i leveringsgebyr. Åbningstiderne synes tilpasset Vindinggård-centrets øvrige dagsrytme og hedder derfor ganske enkelt mandag til søndag kl. 15.00 til 21.00, udbringning dog fra kl. 16.00 til 20.45.
Prisniveau
De fleste retter ligger generelt i prislejet 65 til 95 kr.. Skal der pommes frites til tilføjes 40 kr.. Super spareribs koster 135 kr. og er de ekstraordinære yderpunkter. Alm. pizzaer fås til 70 kr., burgere 90 kr., pastaretter 85 kr. og børnemenuer mellem 50 og 65 kr., hvilket må rubriceres som lave priser.
LÆS OGSÅ
Havnely Pizza: Takeaway og et stort menukort