Café Brejning
Åbningstider
- Lukket •Åbent 14:00 - 00:00
- Søndag• 14:00 - 20:00
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• Lukket
- Onsdag• 17:00 - 21:00
- Torsdag• 17:00 - 21:00
- Fredag• 14:00 - 00:00
Café Brejning ligger på hjørnet af Stationsvej og Borgergade i Brejning ved Børkop. Caféen har siden september 2018 været et mødested, hvor der er plads til alle. Formålet med caféen er at skabe et stærkere lokalsamfund til glæde og gavn i hele 7080-området.
Hos Café Brejning kan man komme forbi til en kop kaffe og et stykke kage, nyde en velskænket øl eller et glas vin. Bag caféen står et hold af investorer samt frivillige. Der er åbent onsdag til søndag.
Maden
Café Brejning har ikke noget køkken, så udvalget er begrænset til panini, chips, nødder samt diverse kager og isdesserter. Til særlige arrangementer kan der serveres fx pizza, burger eller nachos – alt afhængigt af arrangementet.
Drikkevarer
Det er en café, og på en café hører sig kaffe, te og andre varme drikke. Der er flere varianter af kaffe. Der er også fadøl, specialøl på flaske, vin, cocktails, cider og alkoholfri øl, ligesom der er sodavand.
Atmosfæren hos Café Brejning
Den store hvide bygning skaber opmærksomhed udefra. Når man træder ind, rammes man af en nede på jorden stemning. Der er en enkel indretning med baren som omdrejningspunkt. Bordene er opstillet ud mod vinduerne, der i dagstimerne skaber godt lys i caféen. Du kan komme her for at nyde en drink alene eller samtale med venner og skabe nye kontakter.
Når solen titter frem, er der flere muligheder for at sidde ude foran caféen i solen eller under markisen og holde øje med trafikken, der kører forbi.
Diverse arrangementer
Er du til aktiviteter, er der indtil flere hos Café Brejning, og man er velkommen til at finde på flere. Her kan nævnes brætspil, E-sport og af og til er der livemusik eller pubquiz. Alle arrangementer er velkomne. Det er lige fra grundejerforenings-møder til baby-motorik eller reunion.
Prisniveau
Det er billigt hos Café Brejning. Utroligt billigt sammenlignet med andre. En kop kaffe kan man købe for bare 10 kr., drinks står til 50 kr., og en flaske rødvin, hvidvin eller rosé har en pris på 170 kr..
LÆS OGSÅ
Spis på Restaurant Galionen med udsigt over Brejning lystbådehavn
Yakups Madhus i Brejning ved Børkop har mad til alle anledninger