Joe & The Juice
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 19:00
- Lørdag• 10:00 - 17:00
- Søndag• 10:00 - 17:00
- Mandag• 09:00 - 19:00
- Tirsdag• 09:00 - 19:00
- Onsdag• 09:00 - 19:00
- Torsdag• 09:00 - 19:00
Joe & The Juice ligger på hjørnet af Søndergade og Foldegade. Kæden har caféer i hele landet og har afdelinger i mange lande, og de er kendt for deres juice, shakes, sandwich, høje musik og friske betjening. De har fokus på bæredygtighed. Det siger de selv. Servietterne er fx lavet af 100% genbrugsmaterialer, der anvendes træbestik, papirposerne er lavet af genbrugspapir, og der er papirsugerør frem for plastik.
I Vejle er Joe & The Juice en café, hvor gæsterne kan tage plads og hygge sig med vennerne sammen med lidt at spise og drikke. Mange kommer dog forbi efter takeaway. Her har Joe & The Juice været smarte at sammensætte morgenmadspakker, som kan tages med på vejen, ligesom man let kan tage sandwich og juicer med på farten.
Drikkevarer
Som navnet lyder, er det juice, der er varemærket. Der er mange at vælge mellem. De laves af friske grøntsager og frugt. En Green Tonic er fx med selleri, agurk, is og grønkål, mens en sødere juice er Pick me up med æble, banan, is og jordbær. Der er også shakes med vaniljemælk eller de veganske, så er der sunde shots og diverse udgaver af kaffe og te.
Maden
Joe & The Juice åbner kl. 9 i hverdagene og kl. 10 i weekenderne. Fra morgenstunden er der morgenpakker, som den Originale med en acai bowl og en valgfri juice. Den fulde morgenmadspakke er med juice, sandwich og shot.
Sandwich
Der er syv sandwich at vælge mellem. De to mest populære er Joes club med avocado, kylling, Joe’s Classic Bread, tomat og vegansk pesto og den anden Spicy tuna med jalapenos, Joe’s Classic Bread, tabasco, tomat, tun og vegansk pesto.
Der er også en vegansk sandwich, og brødet kan vælges glutenfrit. Går du op i kalorier, kan man ved hver sandwich og juice se, hvor meget man indtager.
Godbidder
Og snacks kan man også nyde hos Joe & The Juice. Der er forskellige muffins, bananbrød, gulerodskage og chokoladebrownie.
Atmosfære hos Joe & The Juice
Ved indgangen er der et højbord med stole og derefter den store bar, som er omdrejningspunktet i baren. Her stråler de farverige engangskrus og de lyserøde poser, som er den gennemgående farve. Inde bagved er der flere siddepladser.
Når vejret er godt, er der udenfor opstillet lette cafémøbler på den ene side af Joe & The Juice, og på den anden side er der sofaer. Man sidder på gågaden med sin mad og drikke, hvilket også har en eller anden form for værdi.
Prisniveau
Der er enhedspriser på juicer på 59 kr., og deres sandwich koster 66 kr.. Det er normale priser, som i de andre af kædens juicebarer. Det er friske råvarer, de anvender, så det er fair priser. Der kan altid tilføjes ekstra i sandwichen til en merpris, og det glutenfri brød koster 12 kr. ekstra. Kaffen er ikke i den lave ende af pris-skalaen, og især ikke når vi taler om Vejle.
LÆS OGSÅ:
Kentucky Fried Chicken på Exxit 59 DTC Torvet