SteakeRiet
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• 17:00 - 21:30
- Tirsdag• 17:00 - 21:30
- Onsdag• 17:00 - 21:30
- Torsdag• 17:00 - 21:30
- Fredag• 17:00 - 22:00
SteakeRiet er et moderne bøfhus, der ligger på hjørnet af Dæmningen og Vissingsgade i Vejle. Som navnet antyder, er der fokus på kød og desuden de friske råvarer. Tidligere hed stedet Restaurant Spisegalleriet, og retterne bestod af eksotiske stykker kød som krokodille og rensdyr. Men det er der lavet om på nu. Man sidder godt i den hyggelige restaurant, og SteakeRiet har åbent mandag til lørdag fra kl. 17.
Maden
Konceptet er enkelt og med et smalt og skarpt menukort. SteakeRiet går op i dyrevelfærd, hvor dyrene har haft et godt liv og er blevet behandlet godt. Kødet stammer primært fra australsk og new zealandsk Hereford og Black Angus kødkvæg, der har gået frit på græs. Fiskene er valgt ud fra sæson og bæredygtighed. Som tilbehør til retterne er der årstidens grønt, hvilket for så vidt muligt kommer fra lokale.
A la carte
Forretterne er bl.a. hummerbisque, carpaccio eller tatar. Til hovedret kan man vælge mellem kødretter som oksefilet, ribeye, oksemørbrad eller lammemørbrad. De kommer i to størrelser med 200 gram som den mindste og helt op til 500 gram ribeye. De serveres med årstidens grønt, en form for kartofler eller pommes frites samt sauce som bearnaise-, whisky- eller pebersauce. Der er også altid dagens fisk med sæsonens grøntsager og bisque.
Til dessert kan bl.a. vælges mellem 4 oste, tiramisu, crème brûlée eller chokoladefondant.
3-retters sæsonmenu
Her sætter kokken en menu sammen med en forret, hovedret og dessert. 6-10 gange årligt skifter menuen efter sæsonens råvarer.
Vin og drikke
Hos SteakeRiet har de et bredt udvalg af vine. De er valgt i samarbejde med personalet og deres faste leverandører gennem mange år. Der er velkendte klassikere, der passer godt til bøf, men også mindre kendte vine. Du kan være heldig at få en lille tilhørende anekdote med ved serveringen. Til den 3-retters menu har de sammensat en vinmenu, der er tilpasset maden.
Ud over vine og bobler er der diverse øl samt cocktails som Aperol Spritz, Mojito eller gin og tonic. På hylderne står også rom, whisky, gin, armagnac, cognac, tequila og portvin.
Atmosfæren hos SteakeRiet
Hos SteakeRiet er det uhøjtideligt, nede på jorden og hyggeligt. Der er god plads ved og omkring bordene, der er uden duge, men med stofservietter. På væggene hænger fotos af kødkvæget – blot til inspiration og for at skabe den helt rigtige stemning. Du kan også tage plads i den hyggelige gårdhave, når det danske vejr er til det.
Betjeningen er smilende og venlig. De småsnakker gerne ved bordene og rådgiver om både mad og drikke.
Selskabslokaler
Uanset om det er selskabslokaler til en firmafest, julefrokost, konfirmation, fødselsdag eller andre festlige lejligheder, så har SteakeRiet lokalerne til store og små selskaber.
Prisniveau
SteakeRiet er ikke en helt billig restaurant. Tingene hænger sammen. Kvaliteten spiller ind her, og det mærkes på prisen, hvilket er fair. God kvalitet og omtanke med råvarer er noget dyrere, men også langt hen ad vejen mere sympatisk.
LÆS OGSÅ:
COZY – café i Latinerkvarteret
Græske Taverna Hellas i Midtpunktet