Fra ”jord til bord”
Selvom juryen stadigvæk ”er ude” i spørgsmålet om tatarens oprindelse og historie, så har der efterhånden dannet sig to spor. Det klassiske fører til det eksotiske østeuropæiske folk – tatarerne, der var kendt for at spise nogle ”underlige retter”.
Et andet og efterhånden mere anerkendt sender stafetten ud til Fransk Polynesiens 118 øer i det østlige Stillehav. Her tjente de franske hoteller som mellemstationer fra ”jord til bord” i La grande nation. Så blev det den kendte og anerkendte køkkenchef Georges Auguste Escoffier, der banede vejen for tatarens indtog i restaurationslivet. Med start i slutningen af det 19. århundrede har retten fundet fast grobund i særligt Mellemeuropa (Frankrig, Belgien, Holland og Schweiz).
Sauce tartare og steak tartare
I slipstrømmen på grundretten tatar er der vokset et par forgreninger ud på menukortene – sauce tartare og steak tartare. Den kolde sauce består i traditionel forstand af mayonnaise, æggeblomme og purløg. I en mere moderne kontekst tilsættes også persille, hvidvinseddike, kapers, sennep eller finthakket syltede agurker.
Steak tartare har tre komponenter. Det rørte kød, pommes frites med mayonnaise eller hvidløgsbomben aioli og en frisk grøn salat. Så er der serveret, velbekomme!
What meets the eye, pleases the tongue! Tatar har jo ikke det mest eksotiske udtryk eller flamboyante udstråling, men så belønnes smagsløgene derimod til fulde…