
Pizza Hut er tilbage: Kunderne strømmer til
For en uge siden blev Pizza Hut en del af den danske fastfoodscene igen, da kæden åbnede to restauranter i landet. En i Vejle og en i Ballerup. I Vejle er Pizza Hut centralt placeret i ankomsthallen i Vejle Trafikcenter.
Hemmelighedsfuld åbning og stor interesse
Det var allerede før jul meldt ud, at verdens største pizzakæde ville vende tilbage til Danmark. Åbningen blev gennemført uden forudgående annoncering, og siden da er det gået stærkt.
– Vi har slet ikke kunne følge med, og er meget overraskede over modtagelsen og mængden af kunder. Men nu er vi helt oppe at køre både med produktionen af pizzaer i store mængder og følelsesmæssigt, fortæller Niclas Schliemann, der er områdechef hos Pizza Hut.
Pizza Hut Vejle overtager efter Domino’s
Åbningen i Vejle markerer en udvikling i byens fastfoodudvalg. Tidligere var det planen, at Domino’s Pizza skulle åbne i trafikcentret, men efter at kædens australske ejer trak sig fra det danske marked og lukkede 27 butikker, overtog kæden Pizza Hut flere af deres lokationer, herunder den i Vejle.
Flere åbninger på vej i Danmark
På verdensplan har Pizza Hut, ejet af det amerikanske selskab Yum Brands, mere end 13.000 restauranter fordelt på 82 lande. I løbet af året vil Pizza Hut fortsætte sin ekspansion og åbne alle 23 planlagte restauranter i Danmark.