Restaurant Hviid’s Vinstue
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• 17:00 - 21:00
- Onsdag• 17:00 - 21:00
- Torsdag• 17:00 - 21:00
- Fredag• 17:00 - 22:00
Restaurant Hviid’s Vinstue er et familie-ejet steakhouse i Vejle. Det er Lina og René Hviid, der i dag ejer restauranten, og som dagligt ses i restauranten. De er værter i ordets oprindelige betydning. Konceptet er enkelt og består i at gøre det, man er god til. Det er deres passion – og det klarer de godt!
Siden 1974 har Restaurant Hviid’s Vinstue været et steakhouse. I hvert fald hvis man skal tro skiltet på restaurantens ydermur. Men også hvis man snakker med folk, som har en del år på kontoen. Det er en restaurant, der er vanedannende, og derfor er der også mange stamgæster, som kender menuen og sætter pris på betjeningen.
Der er åbent om aftenen tirsdag til lørdag. I tidsrummet 17 til 18.30 er der også et lille udvalg af takeaway, hvor gæsterne kan komme forbi og hente mad.
Maden
Menukortet er overskueligt og i den traditionelle genre. Der anvendes kun friske og lokale råvarer, og al maden laves fra bunden. Restaurant Hviid’s Vinstue er særligt kendt for deres hvidløgssmør. Forretterne er snegle med hvidløgssmør og brød, ferskrøget laks med asparges, rejecocktail eller carpaccio samt hummersuppe og fransk løgsuppe.
Hovedretter med kød
Der er otte retter at vælge mellem. Syv af dem er med kød, og den sidste er stegt rødtunge. Alle bøfferne steges medium, med mindre du ønsker andet. Plankebøf af svinemørbrad, entrecôte, steak af oksemørbrad og chateaubriand serveres med bagt kartoffel og sauce bordelaise. Peberboeuf flambé og oksemørbrad boeuf Tullamore flamberes ved bordet.
Desserter og børneretter
Der er klassikere som pandekager med hjemmelavet flødeis, Crépes Suzette eller bananasplit. Til børnene er der særlige retter som børnesteak, kylling nuggets eller fiskefilet. De serveres alle med bagt kartoffel eller pommes frites.
Vin og drikke
Udvalget af vin er ikke stort, men der er flere muligheder indenfor forskellige lande og druer. De fleste skal købes på flaske. Der er også et par ½ flasker, hvis man er til det.
Atmosfæren hos Restaurant Hviid’s Vinstue
Udefra ser Restaurant Hviid’s Vinstue ikke ud af meget. Men der sker noget, når døren til restauranten åbnes. Det dufter af god mad. De flamberede steaks har sat deres spor i luften. Der er en hyggelig og nede på jorden stemning, hvor der er tid omkring mad og drikke.
Betjeningen tager sig tid til gæsterne og taler gerne ved bordene. Også når restauranten er fyldt. De er i den grad til stede. Det er en del af Restaurant Hviid’s Vinstues koncept.
Prisniveau
Hos Restaurant Hviid’s Vinstue hænger kvalitet og pris godt sammen. Der er tænkt over råvarerne. Det er moderate priser. Forretterne koster 98 kr., og hovedretterne står til mellem 219 kr. og 299 kr..
LÆS OGSÅ
SteakeRiet: Et moderne bøfhus med fokus på kød og friske råvarer
Restaurant Bone´s er familievenlig og laver amerikanske burgere og steaks