Om os
Velkommen til Spiseguiden Vejle!
Spiseguiden Vejle er din opdaterede guide til madoplevelser i og omkring Vejle. Vi vil skabe et overblik over alle spisesteder med mad og drikke, lave madanmeldelser og informere om nyheder på det gastronomiske område. Vi dækker hele Vejle Kommune og har desuden taget Billund med i vores spiseguide, da det var nærliggende pga. af de mange turister. I Om os kan du læse mere om, hvem vi er.
Hvem gider urigtige informationer?
De fleste af os bruger Google, når vi skal finde et sted at spise, bestille takeaway eller finde inspiration til den næste bytur. Det er også fint, da Google i dag er den bedste og mest brugte søgemaskine. Google er dog ikke opdateret. Slet ikke, endda. Ofte bygger deres resultater på, at de forskellige spisesteder har opdateret deres informationer i Google, og det er langt fra alle, der gør det. I Vejle står der, at spisesteder som lukkede for to år siden, stadig er åbne. Og det er de ikke! Den slags fejlinformationer vil du ikke finde på Spiseguiden Vejle.
Alle er med
Ambitionen er at bygge et “mini-Google”; en søgemaskine i søgemaskinen, hvor man kan finde alt om mad og drikke i Vejle.
Vi vil med andre ord validere de fakta og informationer, der er om de restauranter, spisesteder, takeaways, barer mfl., som vi har med i guiden. Vi laver selv arbejdet, da vi dermed er sikre på, at det er de opdaterede informationer, vi viser vores læsere.
Vores mål er at være din troværdige kilde og et opslagsværk til madrelateret inspiration og information.
På Spiseguiden Vejle finder du:
-
- Profiler: Omfattende profiler af alle spisesteder i Vejle-området. Det er faktabaseret, og vi skriver, hvad vi oplever og ser. Profilerne beskrives ud fra mad, drikke, atmosfære og prisniveau.
-
- Guider: For at skabe overblik er der guider til kategorier som fx café, restaurant, brunch, frokost, smørrebrød, burger, pizza, pita osv., men også til områder som Midtpunktet, Latinerkvarteret, Strøget, Street Food, Vissingsgade med videre.
-
- Åbningstider: Overvågning af åbningstider, så de altid er opdaterede.
-
- Restaurantanmeldelser: Subjektive og dybdegående anmeldelser af spisesteder i og omkring Vejle. Vi er et erfarent hold af madentusiaster, der vurderer en bred vifte af restauranter, caféer, bistroer, gadekøkkener, kaffebarer, fastfood, takeaway og andre spisesteder ud fra vores meninger. Der er fokus på mad, drikke, betjening, atmosfære og prisniveau for at hjælpe dig med at vælge, hvor du vil nyde dit næste måltid mad.
-
- Pressemeddelelser: Når nye spisesteder dukker op, eller der er nyheder omkring mad og drikke, skriver vi om dem, så du ved, hvad der sker og kan lade dig inspirere. Vi følger ofte op på pressemeddelelserne og skriver dem om, så de måske er nemmere at læse og forstå.
-
- Redaktionelt indhold: Artikler fra madverdenen og interviews med fx kokke, tjenere eller ejere af restauranter.
Billederne er autentiske
Vi går meget op i gode billeder, der giver et reelt billede af mad, drikke, indretning og atmosfære. Her er ingen foodstyling, foodporn, urealistisk photoshop, eller manipulering med billederne. Vores billeder er det, gæsterne ser, når de kigger forbi spisestedet.
Åbningstiderne SKAL være rigtige!
Hvem er interesseret i at irritere sine kunder eller gæster?
Det er der ingen selvstændig erhvervsdrivende, som er? Nok ikke bevidst, men de gør det ofte ubevidst. Nogle virksomheder skriver åbningstider og ferielukket på deres hjemmeside, Facebook og andre sociale medier. Men langt fra alle. Og der skal man jo kende det pågældende sted og følge det – eller i det mindste lande på deres hjemmeside for at tjekke deres åbningstider. Det er der helt sikkert nogle, der gør, men langt de fleste søger jo på Google, og hvis de ikke er opdateret, så går det galt. Det er ikke god reklame at komme til en lukket dør, som man troede var åben – og det sker desværre dagligt inden for restaurationsbranchen.
Spiseguiden Vejle overvåger åbningstiderne for alle de spisesteder og barer, vi har med i vores guide.
Er der noget, vi skal vide, hører vi gerne fra dig.
God fornøjelse og velbekomme!
Pernille Søborg
Redaktør