Sidste chance for julefrokost og brunch hos Restaurant Møllesøen i 2024
Julefrokosten med alle de klassiske retter er landet på bordet hos Restaurant Møllesøen ved Hopballe Mølle. Men skynd dig! Næste weekend er sidste chance for at nyde både julefrokost og brunch i de hyggelige omgivelser, inden restauranten lukker ned for sæsonen søndag den 15. december.
Julefrokosten
På menuen er alt, hvad en julefrokost bør indeholde af mad. Her er bl.a. sild, lune fiskefileter med hjemmelavet remoulade, gravad laks, portionsanrettede minirejecocktails, ribbensteg, andesteg, tarteletter, frikadeller og risalamande. Det koster 345 kr. pr. person.
Stadig ledige borde
Der er stadig ledige borde til både brunch og julebuffet næste weekend, så det er tid til at samle familien, vennerne eller kollegerne til en festlig afslutning på året.
Du kan reservere bord her
Restaurant Møllesøen åbner igen den 1. februar 2025, men indtil da gælder det om at få det sidste måltid i de skønne omgivelser hos Møllesøen inden vinterpausen.