LEGOLAND hovedindgang

LEGOLANDs forlystelsespark

 

Er der noget mere livsbekræftende end at lade fantasien blomstre, finde adspredelse i legens anarkistiske univers eller nyde de funklende øjne på et bjergtaget barn i harmoni med sig selv og omgivelserne? Voksenlivet lægger ganske naturligt en dæmper på de flyvske tanker og ideer, men holder bare en enkelt linjen, kan der ske noget magisk. Det sker der i LEGOLANDs forlystelsespark.

 

Legoklodsen kom i 1949 til verdenen i den velkendte farverige plastudgave efter forgængeren af træ fra 1932. Ole Kirk Christiansen forsynede den lille byggeklods med knopperne med navnet Lego. Det er en sammentrækning af ”leg godt sammen” og tråden til det latinske for ”jeg sammensætter”! Vupti, så var vejen lagt til erobring af verdensmarkedet.

 

Sjov, så det klodser

Med virksomhedens hovedkontor voksede også byen Billund. Anlæggelsen af en international lufthavn gav ekstra luft under vingerne og i 1968 opstod så det første Legoland. Måske med inspiration i det berømte Disneyland, som marketing support og reklame for byggeklodsen. 

 

Legoland Billund er nu 147.000 m2 stort. Ud over LEGOLAND i Billund er der også parker i Californien, Florida, New York, Malaysia, Dubai, Windsor, Japan, Korea og Tyskland. Forlystelsesparken er Danmarks største turistattraktion uden for København med omkring et par millioner besøgende om året. Legoland Billund Resort lægger jord til forskellige forlystelser, temaområder, miniland, legepladser og arealer med kendte lokationer i klodser og et par restauranter.

 

Forlystelser

Som det funklende fyrtårn i den sydjyske turisme, åbnes portene i dag til mere end 50 forlystelser af forskellig karakter som rutsjebaner, interaktive aktiviteter, rumskibe, kålorm, jungleracers, Skandinaviens største 4D-biograf, monorail og meget, meget mere som:

 

    •       Coles klatrevæg
    •       Dragen (middelalder-rutsjebane)
    •       Fire brigade
    •       Lego safari
    •       Frog hopper
    •       Trafikskole
    •       Fem Duplo-afdelinger for de allermindste

 

Når ben og hoveder måske trænger til lidt hvile, kan parkens gæster lade sig underholde af velkendte figurer i dukketeater, stuntshow og 4D-film i LEGOLANDs forlystelsespark.

 

Smag og behag

Indrømmet – børn og alle med et intakt indre legebarn har sjove gyldne timer i parken og klarer sig fint bare på softice og saftevand. Dem med lidt ældre datoer på dåbsattesten er måske blevet lokket med på heldagsturen eller motiveret af et afsluttende stop på hjemturen for at belønne de ømme lægge og forsømte smagsløg med et aftensmåltid af ypperste klasse og matchende vin på en restaurant i Billund eller landevejskroen.

 

LÆS OGSÅ

Spisesteder i LEGOLAND

Lysets magi med Skagens malerne