Et af selskabslokalerne hos Jelling Kro.

Jul på kroen: Traditionel og vegansk julefrokost

 

Julen nærmer sig, og julefrokosterne venter forude. En af dem, der står klar til at byde julen velkommen med et udvalg af juleplatter og anretninger, er Jelling Kro. Her kan maden spise i den gode stemning på kroen eller tages med hjem. 

 

Fra uge 47 kan gæsterne vælge mellem klassiske og moderne variationer, som passer til en både traditionel og plantebaseret julefrokost.

 

Kroens juleplatte

Den klassiske juleplatte byder på klassiske retter som æg med håndpillede rejer, hvide sild i karrysalat, flæskesteg, varmrøget laks med rygeostcreme og croissant med hønsesalat. Afslutningen på måltidet er en skøn risalamande med kirsebærsovs.  Prisen er 240 kr. pr. person ekskl. drikkevarer. Frokostplatten serveres dagligt mellem kl. 12 og 15.30.

 

Kroens veganske juleplatte

For gæster med fokus på det plantebaserede tilbyder Jelling Kro en vegansk og glutenfri frokostplatte. Den inkluderer linsepostej med syltede agurker, citronmarineret falafel, ærtefrikadeller med rødkål, humus, vegansk ost og gulerodskiks serveret med stenalderbrød. Som dessert venter en choko-bounty-kugle. Prisen er 195 kr. pr. person ekskl. drikkevarer. Den serveres mellem kl. 12 og 15.30. 

 

Kroens juleanretning

Til større selskaber har kroen en juleanretning, der kan bestilles forud (minimum fire personer). Anretningen består af et udvalg af juleklassikere som sild med karrysalat, æg med rejer, koldrøget laks, fiskefilet med remoulade, medister, ribbensteg med rødkål og risalamande med kirsebærsovs. Prisen er 255 kr. pr. person ekskl. drikkevarer, og der er mulighed for at tilvælge retter som tarteletter, mørbrad a la creme og kaffe. 

 

Uanset om du er til klassisk eller vegansk jul, har Jelling Kro noget for dig. Det er en god idé at bestille bord eller hente din juleplatte til at nyde derhjemme.

 

Kontakt kroen for mere information eller bestilling:
www.jellingkro.dk eller 75 87 10 06.