Konditoriet hos Conrads og en fransk brasserie ligger på gågaden i Vejle.

Kender du det franske brasserie i Konditoriet?

Af Pernille Søborg,

 

De sidste kager er serveret, kaffekopperne ryddet væk, og Konditoriet har lukket for dagen. Men i lokalerne på Søndergade 14 er aftenen først lige begyndt.

 

Hver fredag og lørdag bliver Konditoriet i Den Smidtske Gård forvandlet til Brasseriet. De hvide duge kommer på bordene, lamperne bliver tændt, og franske retter og vine overtager pladsen i lokalet.

 

Der er dækket med hvide duge hos Brasseriet i Vejle

 

Mange vejlensere kender Konditoriet. Men det er ikke sikkert, at alle ved, hvad der sker samme sted, når mørket falder på.

 

En fransk aften midt i gågaden

Brasseriet åbner kl. 18.00, og fra det øjeblik er det Frankrig, der sætter retningen. Personalet tager imod gæsterne med et smil, og bordene er dækket til middag. Målet er at skabe den hyggelige og uformelle stemning, man forbinder med en lokal fransk bistro.

 

Her behøver middagen ikke følge én bestemt opskrift. Man kan kigge forbi til enkelte retter fra à la carte-kortet eller sætte hele aftenen af til køkkenets menu med fire eller fem serveringer.

 

Klassikere, der smager af Frankrig

Menukortet går ikke uden om de retter, der har gjort det franske køkken berømt. Aftenen kan begynde med gratineret løgsuppe med surdejscroutoner og Gruyère eller Bourgogne-snegle med persille- og hvidløgssmør.

 

Hos Brasseriet i Vejle er der bl.a snegle på menuen

 

Der er også bouillabaisse med fisk, muslinger og rejer samt steak tartar af oksemørbrad. Blandt hovedretterne finder man oksebavette med pommes frites og pebersauce samt skiftende serveringer med blandt andet fisk, kalv, lam, svinekød og kylling.

 

Franske retter hos Brasseriet i Vejle

 

Til sidst venter endnu en række franske klassikere. Her kan middagen rundes af med tarte au chocolat, crème brûlée, profiteroles eller crêpes Suzette. Retterne kan ændre sig i takt med køkkenets sammensætninger og de råvarer, der er tilgængelige.

 

Vinen er en del af oplevelsen

Frankrig fylder ikke kun på tallerkenerne. Det gør landet også i glassene. Vinkortet bevæger sig gennem flere af de store franske områder, herunder Bourgogne, Bordeaux, Rhône, Alsace og Loire. Flere vine kan bestilles på glas, mens flaskekortet også rummer særlige vine fra kælderen.

 

Franske vine er på kortet hos Brasseriet i Vejle

 

Vælger man køkkenets menu, kan middagen ledsages af en vinmenu, der er sammensat til serveringerne. Aftenen kan begynde med champagne eller en cocktail og slutte med kaffe fra Konditoriet og en fransk avec.

 

Når weekenden begynder, og Konditoriet lukker, står Brasseriet klar med dækkede borde, franske klassikere og vin i glassene.

 

Du kan booke bord her

 

Praktisk information

Adresse: Søndergade 14, 7100 Vejle
Åbningstider: Fredag og lørdag kl. 18.00 til 23.30
Køkken: Franske klassikere i traditionelle og moderne versioner
Menu: À la carte samt fire- og femretters menuer

 

Brasseriet i Vejle serverer tatar

 

En ret hos franske Brasseriet i Vejle