Eske’s Bodega set udefra ved juletid.

Eske´s Bodega inviterer til afterparty under Landsstævnet

Af Pernille Søborg,

 

Pool, bingo og kolde fadøl på terrassen. Stemningen er sat hos Eske´s Bodega i Vejle midtby

 

Bodegaen hvor festen fortsætter

Når dagsprogrammet til Landsstævnet 2025 i Vejle er ved vejs ende, stopper festlighederne langt fra. Hos Eskes Bodega på Havnegade er der nemlig lagt op til vaskeægte afterparty frem til lørdag, og det er med alt, hvad hjertet begærer af kolde fadøl og drinks, spil og selskabelig stemning.

 

Eskes Bodega rammer lige ned i essensen af Vejles værtshuskultur: afslappet, inkluderende og med plads til både grin og eftertanke. Under Landsstævnet bliver den folkelige ånd endnu tydeligere, når sportsfolk og tilskuere fra hele landet finder vej til Eskes for at forlænge dagens glæder med en aften i godt selskab.

 

Solskin, spil og selskab på terrassen

På Eskes’ terrasse kan man nyde solen med en kold drink eller fadøl i hånden, mens dagens indtryk bliver vendt med venner og nye bekendtskaber. Når mørket falder på, rykker festen indenfor i bodegaens hjemlige omgivelser. Her er der indrettet med kærlig hånd, og stemningen minder mest af alt om en tur i mormors stue.

 

Quiz, bingo og over 300 brætspil

I løbet af ugen byder Eskes på forskellige former for underholdning, herunder quizzer og bingo, så der er god grund til at kigge forbi mere end én gang. For dem med spilleglæde byder bodegaen også på dart, pool og intet mindre end 300 brætspil.

 

Praktisk info for festglade gæster

Afterparty hos Eskes Bodega finder sted hele ugen under Landsstævnet. Der er fri adgang, men man skal være minimum 18 år. Bodegaen ligger centralt i Vejle og holder åbent til sent, så der er rig mulighed for at afslutte dagen med et smil og en øl.

 

LÆS OGSÅ

Hvem er Eske´s Bodega?