Bal på Bredal Kro - der er dækket flot op.

Tradition genopstår: Bal på Bredal Kro – dans, middag og livemusik 

Af Pernille Søborg,

 

Der er fest i luften, og stemningen bliver intet mindre end forrygende, når Bredal Kro i 2025 slår dørene op for en ny tradition: Bal på Bredal Kro🕺💃

 

Fire lørdage i løbet af året forvandles den hyggelige kro til et festligt dansegulv med livemusik, god mad og en atmosfære, der emmer af glæde og fællesskab.

 

Første bal den 15. marts

Den store premiere på Bal på Bredal Kro finder sted den 15. marts. Kroens gamle og hyggelige lokaler vil summe af liv, når dansegulvet åbnes, og Sinberg Trio spiller op til dans med deres brede repertoire af pop- og rockhits. Gæsterne kan spise en 3-retters menu, skåle i vin og øl og danse natten lang i selskab med gamle og nye venner.

 

3-retters menu og natmad

Forret 

Små rejecocktails i glas, små tun mousse i glas, pate på rugbrød med brød


Hovedret 

Skindstegt kylling, frikadeller, diverse salater, kold kartoffelsalat med brød


Dessert 

Gammeldags æblekage


Natmad 

Hotdogs

 

Livemusik

Aftenens livemusik bliver leveret af Sinberg Trio. De spiller et bredt udvalg af pop- og rockklassikere fra de sidste 50 år og tager gerne imod specielle ønsker. Trioen består af Jesper, der synger og spiller guitar, Palle på bas og Torben på trommer. Med deres energiske optræden og alsidige repertoire er de klar til at få dansegulvet til at syde hele aftenen!

 

Priser

Uden mad: 125 kr.
Inkl. mad: 325 kr.
Inkl. mad og fri vin/øl i 2 timer: 495 kr.

 

🎟️ Køb din billet til den 15. marts her

 

Program for aftenen

17:30 til 19:30: Spisning (for gæster med madbillet)

19:00: Dørene åbner for gæster uden spisning

19:45 til 23:30: Musik og dans

23:30: Hatten rundt

23:45 til 00:30: Ekstra musik

00:30 til 01:30: Natmad

02:00: Tak for i aften

 

 

Kommende bal i 2025

📅  3. maj

📅  20. september

📅  29. november