Cocina Latina inviterer til Dia de los Muertos
Oplev en farverig aften fyldt med varme, tradition og smag fra det mexicanske køkken, når Cocina Latina og Paladspassagen Social Dining afholder Dia de los Muertos den 2. november kl. 19.30 i Paladspassagen.
Arrangementet bringer de traditionelle fejringer fra Mexicos mest ikoniske højtid til Vejle med en atmosfære, der vækker højtiden til live gennem stemningsfuld belysning og udsmykning.
Mexicanske retter
Cocina Latina præsenterer en specialmenu, der giver gæsterne mulighed for at smage autentiske mexicanske retter.
Menuen består af:
- Forret: Pozole suppe med svinekød og hjemmelavede majs-tortillas. En elsket ret i mexicanske hjem i generationer.
- Hovedret: Tamales med kylling. En klassisk og traditionel mexicansk ret, der består af majsdej (masa) fyldt med bl.a. kylling og pakket ind i majsblade og dampes.
- Tredje ret: Syltede kaktus (nopal) tostadas.
Limonade i ånden
Til middagen serveres der hibiscus-infuseret limonade. Det er en forfriskende drik med blomstrende noter, som indfanger ånden af Dia de los Muertos.
Dato: 2. november 2024.
Tid: 19.30
Sted: Palads Passagen Vejle
Af: Cocina Latina
Pris: 300 kr.
Billetter: Kan købes via mail på event@paladspassagen.dk