Tortilla Flats
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Mandag• 17:00 - 22:00
- Tirsdag• 17:00 - 22:00
- Onsdag• 17:00 - 22:00
- Torsdag• 17:00 - 22:00
- Fredag• 17:00 - 22:00
- Lørdag• 17:00 - 22:00
I 1987 slog Tortilla Flats dørene op på Dæmningen i Vejle, og er blandt de ældste restauranter i Vejle. Køkkenet er mest mexicansk, men tilpasset danskernes smagsløg, men stadig mere eller mindre autentisk og godt krydret. Her kommer alle typer mennesker i alle aldersgrupper. Der er noget for både børn og voksne, og de kalder sig en familierestaurant.
Der er åbent alle ugens dage fra kl. 17, og køkkenet lukker kl. 21.
Maden
Alt laves fra bunden af friske råvarer, som købes lokalt, hvor det er muligt. Menukortet er pænt stort og byder på noget for alle. Der er klassiske retter, grillretter, børneretter, retter til vegetarerne samt desserter. Forretterne er fx forskellige udgaver af nachos, quesadilla, rejecocktail eller tigerrejer.
Hovedretter
De klassiske retter er bl.a. burritos eller enchilada med oksekød eller kylling, chili con carne, tacos med oksekød, kylling eller fisk, eller Mexicos kendte Fajitas serveret på en brændende varm støbejernspande sammen med sauterede grøntsager. Alle retterne serveres med salat og creme fraiche.
Grillretterne
De består af et stykke kød på 200 gram som oksefilet eller oksemørbrad og serveres med en salat samt fx ris, grøntsager, fritter, sorte bønner eller kartofler.
Vin, øl og cocktails
Hos Tortilla Flats er der vine, som passer til maden samtidig med, at prisen er til at betale. De skænkes i vinglas, som kommer fra Mexico og er lavet af genbrugsglas. Der er ikke uddannede sommelier, men betjeningen vejleder, så godt de kan. Der er også et par mexicanske øl. Cocktails, sodavand, hjemmelavet iste, juice og vand er også en mulighed.
Atmosfæren hos Tortilla Flats
Straks man træder indenfor i restauranten, føler man sig velkommen. Her er stemningsfuldt og hyggeligt med levende lys. Man fornemmer den mexicanske stemning. Betjeningen kommer fra forskellige lande. De er engagerede og smilende og gør, hvad de kan for at give gæsterne en god oplevelse.
Selskaber og møder
Skal du arrangere en fest eller afholde et forretningsmøde, en herre-/dameaften, fødselsdag, polterabend, bryllup eller konfirmation, så står Tortilla Flats klar til at hjælpe.
Prisniveau
Det er moderate og sympatiske priser, de holder sig hos Tortilla Flats. En hovedret går fra 99 kr. for taco og op til 184 kr. for fx chimichanga og burrito. Grillretterne er noget dyrere og koster fx 226 kr. for oksefilet serveret med ris og pikant flødesauce. Men trods den pris er der stadigvæk god value for money. Det er hjemmelavet mad og pænt store retter. Børneretterne koster mellem 89 og 99 kr..
LÆS OGSÅ
Cocina Latina laver mexicansk mad i uformelle Paladspassagen