Svesken på disken
Steaken har mange navne og udtryk, men her er nogle spydspidser:
-
- Ribeye
Skæres fra det øverste stykke af oksefileten op mod kvægets nakke og er meget intens i smagen. Har ofte en virkelig flot marmorering udtrykt ikke mindst af det store øje af fedt i midten, der har navngivet udskæringen.
-
- Entrecôte
Filet fra kvægets rygmuskel. Den er ofte mellem 2-3 centimeter tyk og derfor yderst velegnet til pandestegning.
-
- Flap steak/rump steak
2 centimeter tyk steak skåret af tykstegsfileten. Det er meget magert, smagfuldt og mørt
-
- T-bone steak
Tyk skive af oksetyndsteg, hvor benet danner en T-form. Introduceret i 50’ernes USA.
-
- Flank steak
Udskæring fra kvægets mavemuskler. Langt fladt snit med stor smag og sprødhed.
-
- Chuck eye steak
Kaldes også ”fattigmands-ribeye” og er udskåret fra kvægets skulder. Saftigt kød og kraftig kødsmag.
-
- Flap steak
Kaldes også slaget eller bavette og kommer fra kvægets maveregion. Flot farve og løs struktur.
-
- Filet steak
Nok bedst kendt som filet mignon. Udskæres fra mørbraden, der løber på begge sider af rygraden.
Around the world
Som i mange andre aspekter af den vestlige samfundsudvikling og trends er steaken også ”swoppet” fra USA over til Europa i det foregående århundrede, selvom selve begrebet siges at stamme fra det skandinaviske ”steik” af det 15. århundrede, der via Storbritannien endte over there. Under alle omstændigheder ville amerikanerne gerne have ko, og det er stadigvæk en stor industri med næsten 700.000 farme/bedrifter. De producerer steaks på typisk 120-600 gram og i mange områder typisk udgaver som f.eks. den berømte italiensk inspirerede ”Philly cheesesteak sandwich”(ribeye eller entrecote med ost og grøntsager). De andre store leverandører til verdensmarkedet er bl.a. Australiens langstrakte vidder og Argentina med den store Pampas-slette.