Pariserbøffen består af:
- Hvidt brød/toastbrød
- Hakket oksekød
- Rå løg
- Hakkede syltede rødbeder
- Kapers
- Revet peberrod
- Cornichoner
- Æggeblomme
- Salt og peber
Pariserbøffen kan ganske enkelt varieres efter smag og behag ved f.eks. at udelade brugen af kapers og tilføje finthakkede syltede agurker eller servere med pocheret æg i stedet for æggeblomme.
Bøffens størrelse
Lysten eller nærmere sulten bør også styre bøffens størrelse. Nogle restauranter arbejder med 400 g. oksekød pr. bøf. Det kræver så en velvoksen appetit at rydde tallerkenen. For de fleste er 200 gram den rigtige dosering, når der også skal være plads til toppings af varierende antal og størrelse. Uanset hvad, så giver kødkvæget den bedste forudsætning for god kvalitet og en bedre smag.
Smag og behag
I dine egne hænder ligger valget af kødets stegningsgrad; rødt, rosa eller gennemstegt? Vær bare tydelig i dit ønske ved bestilling på Vejle-restauranten. Forhør dig om kødets fedtindhold inden endelig beslutning for at undgå en tør og kedelig bøf på det smørstegte brød med den lækre stegeskorpe.
Øl, vin eller portvin?
Næste valg bliver at beslutte sig for hvilken drikkevare, der skal følge pariserbøffen. Nogle tænker ganske automatisk rødvin, måske en Bordeaux eller Pinot Noir, til oksekød. Andre vil hælde til en kold specialøl og også et glas portvin ses serveret til pariserbøffen. Som ved selve retten er der ingen dogmer eller facitliste. Her regerer lysten eller efter devisen ”det bestemmer jeg”.
Pariserbøffen er dansk
For de fleste kendetegnes Frankrig og Paris af finesse, elegance og sublim kvalite,t når det kommer til mad. Meget kan man sige om pariserbøffen, men den påhæftes nok ikke umiddelbart disse begreber, så hvordan er ret og tilhørende navn så opstået? Det har ingen med 100% sikkerhed kunnet fastslå. Der er dog enighed om, at det er en dansk opfindelse i København fra midten af 1950’erne, og så har det danske folkevid, sådan er fortællingen, associeret den fine franskbrødbund til landets hovedstad. Sjov og måske sand historie… Hvem ved, hvad betegnelsen var endt med, hvis bøffen var blevet stegt på et moderne langtidshævet surdejsbrød eller en rødbedepandekage!?
Selvom pariserbøffen står overfor nogle udfordrende år i lyset af tidens trends ift. produktion af kød og brød, synes konceptet med de store variationsmuligheder trods det lidet flatterende ry som tungt og fantasiløst dog langtidsholdbart.