Café Velvet
Åbningstider
- Lukket •Åbent 10:00 - 22:00
- Fredag• 10:00 - 00:00
- Lørdag• 10:00 - 00:00
- Søndag• 10:00 - 22:00
- Mandag• 10:00 - 22:00
- Tirsdag• 10:00 - 22:00
- Onsdag• 10:00 - 22:00
Café Velvet ligger på Søndergade ved det populære område ved åen i Vejle. Den hyggelige café har indgang mod Sønderåen. Foran caféen er et skønt udeområde, hvor gæsterne gerne tager plads i godt vejr.
Ejeren bag Café Velvet er Caglar Koycu. Han har sørget for, at der er mad for alle. Uanset hvilken alder du har, så er du velkommen hos Café Velvet. Caféen har åbent alle ugens dage fra kl. 10.
Maden
Der er noget for enhver smag, når der skal vælges mad fra det store menukort. Brunch, burger, salat, sandwich, pastaretter, frokostbøf og de større hovedretter. Til børnene er der også et par retter.
Brunch, burger og sandwich
Caféen slår dørene op til brunchtallerkenen eller byg selv brunch. I weekenden står den på brunchbuffeten. Derefter er det sandwich, stjerneskud eller pariserbøffen, der tager over, ligesom salater eller de seks caféburgere i Briochebolle også er et populært valg. Her er et par med krogmodnet hakkebøf, en med kyllingbryst samt en til vegetarer.
Hovedretter og frokostbøf
Alle hovedretter og frokostbøffer serveres med rustikke pommes frittes med skræl, grøn salat og cæsardressing samt en valgfri sauce. Bøfferne steges medium, med mindre gæsterne beder om noget andet. Så er spørgsmålet blot, om du ønsker kyllingefilet, oksemørbrad eller oksefilet. Der er også spareribs med coleslaw. De samme retter findes til frokost, dog i mindre udgaver og til en billigere pris.
Den søde tand
Skal der en dessert til, er der flere valgmuligheder såsom is, vafler med Nutella, chokolademousse eller profiteroles med chokolade
Drikke
De hjemmelavede milkshakes og smoothies er populære. Ellers er der diverse fadøl og sodavand som Coca Cola, Coca Cola Zero, Fanta og Sprite Zero. Cocktails som Mojito, Gin Hass og Long Island Iced Tea finder du også hos Café Velvet. Af varme drikke er der diverse kaffe, te og varm kakao.
Atmosfæren hos Café Velvet
Café Velvet er stemningsfuld og med behagelig belysning. Caféen er opdelt i flere niveauer og med sofaer og stole i farverne grøn, grå eller blå. Bagerst i caféen er der et væld af brætspil, som gæsterne kan underholde sig med.
Området foran caféen og ud mod åen er med caféborde og afskærmet af grønne planter. Der er store træer eller parasoller til at skygge. Bliver det kold, er der tæpper at tage over sig.
Prisniveau
Det er ikke en af byens billigste café, vi har med at gøre. Men der er rimelighed i deres pris-sætning. Et måltid mad koster fra 159 kr. og opefter. Til frokost er frokostbøfferne noget billigere end om aftenen. Her er der lidt at spare, hvis man spiser inden kl. 17.
LÆS OGSÅ:
Lido Caféen ligger ved gågaden og er fyldt med liv