Det grønne køkken Thai Take Away har en stor buffet.

Husker du Det Grønne Køkken Thai Take Away

Af Pernille Søborg,

 

Det Grønne Køkken Thai Take Away havde i flere år adresse i indkøbscentret Bryggen på Søndertorv i Vejle. Spisestedet var en del af en mindre kæde med afdelinger i bl.a. Rødovre, Odense og Næstved, og afdelingen i Vejle bød på samme koncept: frisklavet mad fra hele verden i en vej-selv buffet, hvor gæsterne selv sammensatte deres måltid. 

I juni 2025 lukkede afdelingen i Vejle ned.

 

Et populært takeaway-koncept

Det Grønne Køkken Thai Take Away adskilte sig ved at tilbyde en fleksibel spiseoplevelse, hvor man som gæst selv fyldte sin boks eller tallerken med præcis de retter, man havde lyst til. Man kunne vælge at tage maden med hjem som takeaway eller nyde den i caféens siddeområde. Maden blev vejet ved kassen, og prisen afhang af vægten. Det var både enkelt, bæredygtigt og økonomisk overskueligt især for dem, der satte pris på at kunne bestemme selv. Derudover tilbød stedet også catering til fester og møder.

 

Varme og kolde retter i buffeten

Buffeten spændte bredt. Blandt de varme retter fandtes klassikere som jasminris, stegte ris, ægnudler og Pad Thai. Hovedretterne bød på Panang Karry, Pad Krapow og kylling med cashewnødder, og derudover var der et udvalg af forårsruller, tempurarejer, crispy chicken, grøntsags samosa og kyllingespyd.

 

De kolde retter fyldte også godt i buffeten og gav gæsterne mulighed for at kombinere asiatisk og vesteuropæisk. Her var både rødkålssalat, tyrkisk hyrdesalat, broccolisalat, bulgursalat og coleslaw. Hertil kom hummus, tunmousse og tzatziki.

 

Hyggelig atmosfære midt i Bryggen

Caféområdet i Vejle-afdelingen var rummeligt og indrettet med store grønne sofaer, der skabte afskærmede båse. Det gav en behagelig og rolig stemning, hvor man kunne sidde i fred, selvom man befandt sig midt i et travlt indkøbscenter. Store vinduer vendte ud mod Bryggen, så der var rig mulighed for at kigge på livet udenfor, mens man spiste. Takeaway-området var placeret ved indgangen, så gæsterne, der spiste på stedet, kunne nyde maden i relativ ro. Når solen var fremme, var pladserne udenfor mod åen populære. 

 

Catering til enhver anledning

Det Grønne Køkken Thai Take Away tilbød også catering til private og virksomheder. Her kunne man sammensætte en personlig menu fra over 100 forskellige retter eller vælge én af deres færdige pakker. Den lille pakke bestod af én basisret, én hovedret, to varme retter og to kolde retter, mens den store pakke indeholdt endnu flere valgmuligheder.

 

Prisvenligt og fleksibelt

Priserne på maden afhang af, hvor meget man fyldte i boksen . Et koncept, der appellerede til både den lille og den store sult. Til mad ud af huset lå priserne på cateringpakkerne typisk mellem 105 og 149 kr., afhængigt af størrelsen.

 

Selvom Det Grønne Køkken Thai Take Away i Vejle havde sin faste skare af kunder og tilbød et alsidigt og sundt alternativ til traditionel fastfood, valgte kæden at lukke afdelingen i juni 2025.

 

Man vælger og tager selv maden hos Det grønne køkken Thai Take Away.

 

Det er spiseområde inde og ude hos Det grønne køkken Thai Take Away.

 

Det grønne køkken Thai Take Away har et stor udvalg.

 

Det grønne køkken Thai Take Away er et stort spisested i Bryggen.

 

Det grønne køkken Thai Take Away har en stor buffet.

 

LÆS OGSÅ

Wok this way laver sunde wokretter som fastfood

Thai Food V/Lung i Nørrebrogade