Danmarks nyeste folkesport
I de sidste 3-5 år har padel-tennis fundet og oplevet intensiv interesse og udvikling i Danmark, hvor baner og centre skyder op som små paddehatte på en regnfuld forårsdag. Den særligt i Sydeuropa populære ketcher-sport er tilgængelig og underholdende for de fleste uanset drøjde og bevægelighed. Der er stor sandsynlighed for at opnå status som Danmarks nyeste folkesport her i landet, overtage stafetten og dermed afløse golfsporten i den kategori.
Opsving
For spillet med den lille uregerlige hvide bold på de grønne arealer fik sit folkelige gennembrud for ca. 30 år siden, hvor individualismens stærke vinde blæste ind over den vestlige verden. For golfsporten betød tidsånden, at et tidligere ry som rigmandssport blev modsagt af en enorm medlemsfremgang og utallige nye baneanlæg. Senest under corona-perioden fik sporten ekstra medvind som fritidsbeskæftigelse uden restriktioner. Således er golf i selskab med fodbold, badminton, håndbold, svømning og gymnastik som etableret folkesport og nu med Danmarks nyeste folkesport Padel-tennis på listen. I dag findes der ca. 180 golfklubber i Danmark med 150.000 udøvere. Flere baner har opnået velfortjent anerkendelse og berømmelse som f.eks. Himmerland, Lübker, Silkeborg/Ry, Odense Eventyr, Helsingør og Københavns Golf Klub. Så er der Danmarks smukkeste…
Natur der du´r
I al klædelig ubeskedenhed har banen ved Munkebjerg i Vejle påhæftet sig dette label. Tilbage i 1972 blev Vejle Golf Klubs spændende og udfordrende bane anlagt og renoveret i 2012. Nu er der i alt 27 huller på en bane i fredskov på kuperet terræn med slugter og bakkedrag, gamle bøge, søer og vandløb. Som tillægsgevinst finder man et rigt dyreliv og spændende flora med bl.a. orkideer. De 27 huller fordeler sig på de tre sløjfer: Sletten, Parken og Skoven. Anlægget rummer også en populær kortspilsbane, overdækket driving-range og putting-greens. Som hhv. belønning eller lille trøstepræmie gør flere af golfspillerne et lille behageligt sidste stop ved det ”19. hul” – klubbens restaurant ”Den lille kok”. Her kan der bl.a. nydes burgere og sandwiches, a la carte og børnemenu.
Kellers Park Klub
Vejles anden golfklub er Kellers Park Klub i Brejning på sydsiden af Vejle Fjord, hvor der er opført en 18-hullers pay & play-bane ved Comwell Kellers Park Hotel & Spa. I de ligeledes naturskønne omgivelser har nybegyndere og letøvede et ideelt startmiljø for at opleve sportens glæder og udfordringer.
LÆS OGSÅ