Frisk fisk hos Bredal Fiskehandel.

Frisk fisk hitter i Bredal: Kroens nye butik er kommet godt fra start

Af Pernille Søborg,

 

Bredal Kros nye fiskebutik åbnede tirsdag 16. september med frisk fisk, skaldyr og hjemmelavede specialiteter. Interessen har været stor fra første dag.

 

En flyvende start

“Den første uge er gået pænt over forventning. Vi havde også nogle gode åbningstilbud som 1 kilo jomfruhummere til 125 kr.. Men vi kan se, der er en efterspørgsel på frisk fisk, laks, jomfruhummere og rejesalat samt kroens egne delikatesser såsom færdige fiskefrikadeller, fiskefileter og saucer, dressinger o.a.,” siger René Vester fra Bredal Kro.

 

Hvorfor en butik

Bredal Fiskebutik er en naturlig forlængelse af kroens populære fiskebuffet. Tanken er enkel. Gæster og lokale skal kunne tage smagen af Bredal med hjem. Efterspørgslen på både frisk fisk og nemme løsninger til middagsbordet har den sidste uge været tydelig.

 

Der er flere delikatesser i Bredal Kro Fiskebutik.

Du kan også købe vin i butikken.

 

Perfekt stop på vej hjem

“Det er særlig, når folk er på vej hjem fra arbejde, de lige kigger ind, for det er jo nemt at svinge ind på vores parkeringsplads og blive inspireret i vores lille butik.”

“Særlig børnefamilierne er ikke bange for at prøve meget forskelligt. Så de kan finde på både at købe fiskefileter, jomfruhummere, fiskefars og østers, når de kommer forbi,” siger René Vester.

 

Åbningstider

Butikken er åben tirsdag til lørdag klokken 10 til 18. Så der er gode muligheder for at få et hurtigt råd til menuen og tage fisk med hjem.

 

Bredal Fiskebutik ligger ved siden af Bredal Kro.

 

LÆS OGSÅ

Stjerneskud i Vejle