Nyt liv i Vejles gamle arresthus: Café i børnehøjde åbner snart
Det tidligere Café Biografen, der ligger i Vejles gamle arresthus, og i dag går under navnet “1401 – Food & Friends”, får snart en spændende ny funktion som et fristed for småbørnsfamilier i dagtimerne.
Nyt samarbejde
Sadik Yildiz, ejer af “1401 – Food & Friends” samt “1401 – Tapas & Burgers”, har indgået et samarbejde med Kristine Pedersen. Sidstnævnte åbner i dagtimerne caféen under navnet “Lille”. Her kan børn og voksne nyde tid sammen i børnevenlige omgivelser. “1401 – Food & Friends” vil fortsat benyttes til selskaber og events med Sadik Yildiz ved roret.
Fra polterabend til café i børnehøjde
Kristine Pedersen har tidligere boet i København, hvor caféer i børnehøjde var populære. Hun så muligheden for at bringe det koncept til Vejle. I en samtale med Sadik Yildiz opstod tanken om, at Vejle manglede en café med plads til småbørnsfamilier – og snart blev idé til virkelighed.
Café, leg og fællesskab
“Lille” vil tilbyde et simpelt menukort med brød, kager, sandwich og drikkevarer, mens børn kan boltre sig i caféens særlige legerum. Kristine har nemlig indrettet stedet med blandt andet babygynge og rutsjebane, så de små kan udforske omgivelserne, mens forældrene slapper af. Caféen ligger desuden i rolige omgivelser tæt på Vejles byliv, men lidt væk fra gågadens travlhed.
Caféen forventes at åbne i begyndelsen af november og vil holde åbent på hverdage fra kl. 9 til 15.