
ReCoffee inviterer til Taste & Talk med Ever Bean
Fredag den 9. maj kl. 16 til 17.30 inviterer ReCoffee på Vestre Engvej i Vejle til en eftermiddag i kaffens tegn, når de sammen med den lokale mikrorister Ever Bean afholder eventet Taste & Talk. Her får du mulighed for at smage på flere forskellige specialkaffer og samtidig blive klogere på kaffens rejse fra bønne til kop.
Mød kafferisteren bag Ever Bean
Bag ristearbejdet står Anders Dalmose fra Ever Bean, som holder til i Vejle. Han deler ud af sin viden om kaffedyrkning, ristemetoder og arbejdet med at skabe kvalitetskaffe med mindst muligt klimaaftryk. Ever Bean leverer til dagligt de kaffebønner, ReCoffee brygger på.
Pris inklusiv kage på kaffegrums fra ReCoffee
Billetprisen er 149 kr. per person og inkluderer alle kaffesmagninger samt enten en croissant eller ReCoffees egen kage bagt på genanvendt kaffegrums. Arrangementet afholdes på engelsk og har begrænset antal pladser – så det anbefales at tilmelde sig hurtigt. Det kan gøres her.
Åben invitation til kaffeelskere
Alle er velkomne til en hyggelig og lærerig eftermiddag i selskab med kaffeentusiaster og nørderi af den velsmagende slags.
LÆS OGSÅ
Profil af ReCoffee på Vestre Engvej 1