Slushice

LEGOLAND - Nordmarksvej 9, 7190 Billund

 

Når sommerens varme rammer, solen står højt på himlen og LEGOLANDs forlystelser har fået adrenalinet til at kører i kroppen, er det perfekt med en slushice. I LEGOLAND i Billund er der indtil flere områder, hvor der er boder med slushice. Det er et af børnenes favoritsteder. Her kan du købe og efterfølgende opfylde din flaske med flere forskellige slush ice. Drikken eller isen kommer i et utal af smagsvariationer. Den karakteristiske farve gør slush ice til en sjov og tiltalende drik for både børn og voksne.

 

Stort udvalg

Et sted talte vi 10 forskellige slags slushice, så der er noget at vælge mellem. Der er de klassiske frugtsmage såsom ananas og hindbær til mere unikke kombinationer som cool blue og tropical blue. Uanset om du er til de søde, syrlige eller forfriskende smage, er der helt sikkert en slushice, der passer til din smag.

 

Hvor finder man slushice i LEGOLAND?

Der er flere boder rundt i LEGOLAND. Vi fandt tre steder rundt i parken. Den ene hedder Slushice Paradise og ligger i den grønne bod overfor Burger Kitchen. De to andre hedder bare Slushice. Den ene i afsnittet ved Adventure Land overfor er Outpost Burger og den anden ved siden af Hunters hotdog. Udvalget er det samme alle tre steder.

 

Hvad er slushice?

Slushice er is-stykker blandet med sød saft eller sirup af forskellig smag. Ganske enkelt, men ikke desto mindre en populær drik særligt blandt børn. En iskold slushice, kan køle selv den mest ivrige gæst i LEGOLAND ned. De små iskrystaller smelter nærmest på tungen og giver en forfriskende kulde. De farverige drikke bringer en bølge af glæde til enhver, der tager en tår og får temperaturen ned.

 

Ventetid og betjening

I LEGOLAND kan der være kø til forlystelser og populære spisesteder i højsæsonen. Ved slushice går det rimeligt let, da det er selvbetjening. Der skal dog lige betales ved disken. Betjeningen er ofte i kategorien ung og kender de forskellige smagsvarianter. De er dermed perfekte til at guide gæsterne. 

 

Nogle slushice er mere populære, og der kan være en enkelt eller to i kø foran dig, men det er ikke noget at tale om. Måske prøver man i stedet en anden smag og finder en ny favorit.

 

Slush-ice er perfekte at tage med rundt i LEGOLAND. Den kan også nydes i en af de grønne områder eller ved et borde-bænke-sæt i solen eller skyggen.

 

Prisniveau

Slushice er en gimmick, og noget de fleste børn kan lide. Det er ikke dyrt at lave. Måske dyrere at holde koldt. Prisen for en slush-ice med plastflaske og sugerør er 50 kr.. Skal der en LEGOLAND keyhanger til, så flasken kan hænge om halsen, er prisen 75 kr.. Refill koster 30 kr..

 

LÆS OGSÅ

SKUDENs Isbar i Paladspassagen har 19 forskellige is

 

Senest opdateret: 21/02/2024 10:02