Restaurant Shangrila
Åbningstider
-
Lukket
•Åbent
12:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Lørdag•
12:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Søndag•
12:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Mandag•
14:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Tirsdag•
14:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Onsdag•
14:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
-
Torsdag•
14:00 - 22:00
Køkkenet lukker kl. 21:30
Restaurant Shangrila er navnet på Vejles store kinesiske buffet-restaurant, som ligger i Flegmade 9B. Den åbnede i 2010 og har siden serveret mad for børn og voksne. Den store buffet er trækplasteret. Her er også et væld af retter på menukortet både til vegetarer, veganere og kødspisere. Der kan nævnes sushi, suppe og kinesiske retter med enten fisk, fjerkræ, svinekød, oksekød eller vegetarretter.
Der er åbent alle ugens dage til kl. 22. I hverdagene slår de dørene op fra kl. 14, mens de fredag til søndag har åbent fra kl.12.
Er du i bil, kan den parkeres i 3 timer gratis lige uden for døren.
Maden
I køkkenet står erfarne og uddannede kokke. Buffeten er stor og byder på 24 kinesiske varme retter som svinekød i sur-sød sauce, kylling i karry, honningmarineret spareribs, oksekød i chilisauce, crispy tigerrejer, andesteg med champignonsauce, indbagt kylling, kyllingevinger, tempurarejer, kylling på spyd, pommes frites, dybstegte blæksprutteringe, hjemmelavede forårsruller, frugt, salatbar, ris og nudler samt te og kaffe. Konceptet her er enkelt, og det er uden tvivl det, som langt størstedelen af gæsterne kommer efter.
Sushi
Udbuddet af sushi er stort. Restaurant Shangrila har lavet nogle menuer, så det er let at gå til. Vil man selv vælge sin sushi, er der alt, hvad hjertet kan begære inden for sushi.
Menu
Er du ikke til buffet eller sushi, har Restaurant Shangrila sammensat tre forskellige menuer. Den kan bestå af hjemmelavede forårsruller til forret, indbagte tigerrejer med sur-sød-sauce til hovedret, kylling med cashewnødder og stegte nudler samt pandekage med is til dessert.
Mongolian barbecue
Det er en gammel og traditionsrig kinesisk måde at tilberede mad på, hvor kød og grøntsager tilberedes på få minutter. Dermed holdes fast i smag og bid. Gæsterne vælger mellem kød som kylling, svin, okse, lam og bacon sammen med grøntsager og seks forskellige saucer.
Vin og drikke
Skal der vin til maden, er der et lille udvalg af hvid- og rødvin samt rosé og mousserende vin på flaske. Der er kun ganske få på glas. Sake er også en mulighed, og det kan anbefales, da det passer perfekt til asiatisk mad. Af øl er der flere asiatiske som den japanske Asahi, den kinesiske Tsingtao og den thailandske Chang. Du kan også nappe en Carlsberg. Der er også diverse sodavand, juice samt kaffe og te.
Atmosfæren hos Restaurant Shangrila
Det er hyggelige omgivelser. Indretningen er i moderne asiatisk stil, uden det kammer over. Restauranten har legeplads til børn, et rygerum til rygerne og restauranten er handicapvenlig. Betjeningen sørger for at fylde buffeten op og får ryddet den brugte service op. Det fungerer fint.
Selskaber
Det gør de sig også i hos Restaurant Shangrila. Både de store og små selskaber som konfirmation, bryllup, fødselsdag og julearrangementer, hvor de bringer mad ud. Folkene hos Restaurant Shangrila har forslag til buffeter, men du kan også være med til at sammensætte en buffet, som passer til dig.
Prisniveau
Det er billigt at spise hos Restaurant Shangrila. Går du om bord i den kinesiske buffet, hvor du kan spise alt, hvad du vil, er prisen 169 til 189 kr. afhængigt af hvilken dag, du vælger. Man kan mene om buffeter, hvad man vil, men det fås ikke billigere. En menu med tre retter står til 189 kr., hvilket også er billigt. Er du ikke kritisk omkring vin, så er der et glas for bare 55 kr..
LÆS OGSÅ
Sawaddee Restaurant: En thailandsk restaurant med autentiske thairetter