Badsha
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 22:00
- Søndag• 11:00 - 22:00
- Mandag• 11:00 - 22:00
- Tirsdag• 11:00 - 22:00
- Onsdag• 11:00 - 22:00
- Torsdag• 11:00 - 22:00
- Fredag• 11:00 - 22:00
Badsha ligger centralt midt på Vejles gågade nærmere bestemt på Nørregade 2A. Det er kun et stenkast fra butikker, caféer og byens liv, så et perfekt stop mellem shopping eller til en frokost eller middag. Den moderne shawarma- og pitabar åbnede i maj 2025 i de lokaler der tidligere husede Coffea Sentio.
Hos Badsha kan du hente mad med hjem, spise på stedet eller nyde en hurtig bid i solen på fortovet foran. Åbningstiderne er fra 11 til 22 alle ugens dage.
Hvad er det for et sted?
Badsha er ikke bare endnu en shawarmabar. Det er street food med ambitioner. Bag konceptet står Dean Bajwa og den tidligere Michelin-kok Jesper Ringling, som blandt andet har arbejdet på Noma. Sammen har de skabt en moderne, stilsikker og kvalitetsbevidst shawarmabar, der forstå at krydre maden med nøje udvalgte smage og serverer med enten hjemmelavede pommes frites eller kartoffelmos til. Målet er klart: at gøre shawarma til en spiseoplevelse, ikke bare fastfood.
Maden
Hos Badsha er den håndrullede shawarma og pita i centrum. Du kan vælge mellem kalv, okse og kylling alt sammen marineret og langtidsstegt for maksimal smag. Der er også falafel, hvis man ønsker andet end kød. Maden serveres i friskbagt, surdejsbaseret shawarma, pitabrød eller som små pita-bites, perfekt til deling. Hjemmelavede pommes frites og dips fuldender måltidet. Alt er lavet fra bunden, og alle råvarer udvælges med fokus på kvalitet og smag. Det er enkelt, men kompromisløst.
Drikkevarer
Til maden kan du vælge mellem de klassiske sodavand. Ikke det store udvalg, men der er Faxe Kondi, Faxe Kondi Light eller Orange, Pepsi, Pepsi Max og Mirinda lemon, og ellers er der vand.
Stemningen hos Badsha
Badsha passer naturligt ind i gågadens summende liv. Her er uformelt, men stilfuldt med rå vægge, bløde toner og et design, der inviterer til både hurtige hapsere og længere pitstops. Gæsterne er en blanding af unge, familier og foodies, der alle er nysgerrige på det nye shawarmakoncept.
Atmosfæren er afslappet, og tempoet er højt, præcis som man forventer af ægte street food. Er vejret til det, tager gæsterne gerne plads ude foran Badsha, hvor de kan følge med i det travle liv på gågaden, mens maden spises.
Betjeningen
Hos Badsha er betjeningen hurtig, venlig og smilende. De kender deres menu og står klar til at guide nye gæster gennem valgmulighederne. Her bliver du mødt med overskud, også selvom køen er lang.
Prisniveau
Badsha placerer sig i midten af prisskalaen. Højere end klassisk fastfood, men langt under restaurantniveau. Her betaler du for kvalitet og godt håndværk, og det er pengene værd.
LÆS OGSÅ