MeMu WineSHOP har en god udsigt til Rådhustorvet.

MeMu popper op med Eatery under Landsstævnet 2025

Af Pernille Søborg,

 

Når DGI Landsstævne 2025 ruller ind over Vejle i uge 27, er MeMu Wineshop på Rådhustorvet 2 mere end klar. Butikken forvandles til MeMu Eatery.

 

Næsten hele ugen byder de på et særligt udvalg, der adskiller sig fra det normale, og det bliver med garanti ikke kedeligt. Åbningstiderne bliver udvidet, der kommer nye smagsoplevelser, og selvfølgelig er der masser af god vin og god stemning. 

 

Butikken bliver delt op i to zoner

Konceptet er enkelt og effektivt. MeMu inddeler deres hyggelige lokaler i en Eatery, hvor man kan nyde maden og i en kiosk/café/takeaway, hvor man kan tage mad og snacks med som takeaway. Tirsdag og onsdag rykker MeMu også ud på Rådhustorvet, hvor de stiller op med vinbar og madservering overfor Espresso House. Her kan du slå dig ned med et glas vin, en cocktail, spritz eller gin/tonic eller smage på øl og fadøl fra butikken. 

 

Lækker pop up-menu

Menuen består af kolde, velsmagende retter, som nemt kan deles eller nydes alene:

  • Cæsarsalat
  • Tatar af både okse og laks (asiatisk)
  • Pil-selv-rejer med mayo og citron
  • Parma-skinke
  • Tapas- og ostetallerken

Derudover frister de med frokostklassikere som smørrebrød med kartoffel, æg og reje, og varme favoritter såsom grillet chorizo-sandwich, BMO og den uimodståelige grillede croissant. Dertil kommer et udvalg af sødt i form af muffins og chokoladekage.

 

To go

Alt kan tages med som to go, og det kan nydes ved de opsatte borde eller under åben himmel ved næste stop…

 

Åbningstider

MeMu Wineshop: Tirsdag til lørdag kl. 9 til 22. Køkkenet lukker kl. 21.

Pop-up Eatery menu: Tirsdag til lørdag kl. 11-21.

Pop-up bar på Rådhustorvet tirsdag og onsdag: Kl. 11-19 afhængigt af vejret

 

Stemningen bliver afslappet, spontan og sommerlig, hvor både vinbutikken og Torvet summer af liv.

 

Har du spørgsmål, så kontakt MeMu på 21 14 00 77.

 

LÆS MERE OM

MeMu wineshop i Vejle

 

MeMu Wineshop er en vinbutik og café beliggende på Rådhustorvet.