KaffeBaren skruer op for den varme belgiske chokolade i vinterkulden
Kulden har stadig fat, og vi trænger vist alle til noget at varme os på. Det gør KaffeBaren på Torvegade noget ved. De står klar med dampende favoritter som belgisk varm chokolade samt en ny te, der kan overraske på den gode måde.
Et lille sted midt i Vejle
KaffeBaren er et hyggeligt sted på Torvegade 4 i Vejle. Siden opstarten i 2011 har de serveret kaffe, te og kakao, brød og kage og hygget om gæsterne i kaffebaren.
Fire bud på belgisk varm chokolade
Hos KaffeBaren kan du vælge mellem belgisk varm chokolade med 36 %, 55 % eller 70 % chokolade, og derudover findes en børnevenlig kakao, så der er i alt fire varianter at vælge imellem.
Nyhed i sortimentet: Hojicha fra Kyoto
Er du til te, er der kommet en spændende nyhed på hylden hos KaffeBaren. Hojicha hedder den. Det er ristet grøn te fra Uji terroiret i Kyoto i Japan, kendt for sin mørke, træagtige farve, nøddeagtige noter og et lavt indhold af koffein.
LÆS OGSÅ OM
Kaffebarer i Vejle