Fastelavnsboller: Boller op og boller ned i Vejle

 

Fastelavnsboller er en dansk tradition, og en af dem som spreder glæde i dagene op til fastelavn i februar. Faktisk begynder det allerede i januar. De luftige og fyldige boller er kendt for deres bløde dej og mere eller mindre overdådige fyld af vaniljecreme eller flødeskum, der indkapsler smagen af tradition og hygge. Ofte drysses de med et generøst lag af flormelis eller glasur, hvilket fuldender den udsøgte smagsoplevelse. Fastelavnsboller er også et symbol på festligt samvær. 

 

Kært barn – mange udtryk

Som udgangspunkt tjente fastelavnsbollen dog oprindeligt to formål inden fasten, hvor den sikrede en mæthedsfølelse og nydelse inden den lidt karge og hårde kommende periode. Følgeligt er den oprindelige fastelavnsbolle af noget tung karakter i f.eks. gærdej uden alt for megen fyld, men dog ofte med glasur på toppen. Sådan var der både meget for maven og lidt for øjet. 

 

Store og små boller

I sin oprindelige form bestod bollerne hovedsageligt af hvedemelsdej tilsat rosiner, appelsinskal, kardemomme og evt. noget creme, mens moderne udgaver i nogen grad bygger på gærboller i form af flækkede vandbakkelse eller wienerbrød med fyld som creme, remonce, frugtkompot, syltetøj og flødeskum pyntet med flormelis eller glasur. Den åbne type fastelavnsbolle lig en spandauer, har syltetøj eller kagecreme som fyld.

 

Find herunder alle, der har fastelavnsboller i Vejle: 

 

 

På vingerne af en samfundskrise

Som i mange andre aspekter af samfundslivet markerede nedlukningen af Danmark i 2020 en markant ændring i forbrugsmønstret, hvor de nære relationer, sysler og trends blev styrket – og som konsekvens oplevede bagerbranchen også en markant større efterspørgsel på den sæsonprægede spydspids fastelavnsboller, hvor såvel antallet som salgsperioden blev betragteligt udvidet. Således vælger mange bagere og konditorer nu at starte salget af fastelavnsboller lige efter jul og frem til medio februar, og så er bollerne som nærmest skræddersyet til de sociale medier – specielt instagram – for at benytte billedmaterialet med de indbydende flotte farver og bollens variationsmuligheder som lokkemiddel fra tanke til mund. 

 

På en bund af ånder, afholdenhed og tradition

En særegen blanding af religion og verdslig folketro har skabt flere markante årsbegivenheder i den vestlige verden. Med udgangspunkt i den middelalderlige katolske tro skabte tilflyttede keltere og irere i slutningen af det 19. århundrede i Nordamerika den efterhånden verdensomspændende Halloween/Allehelgensaften, hvor man fejrer troens forbilleder, mindes de døde og jager genfærd. 

 

Den i nogen udstrækning europæiske pendant med udgangspunkt i Mellemeuropa er fastelavnsfesten, der markerer fastens begyndelse 40 dage inden påske, hvor man forsager fed mad, kød og lækkerier helt generelt.

 

De indflettede aktiviteter i festivitasen, som udsmykkede piskeris for at skræmme onde ånder langt væk, slå katten af tønden for at fordrive sygdom fra byen, har efterhånden i det 20-århundrede mistet sit tag i det moderne menneske og bevirket fravalg af børnenes udklædning og raslen ved byens døre. Man må nok erkende, at fastelavnen lidt har tabt generationskampen mod Halloween, der har stadig større appel i den yngre befolkningsdel. ”Trick or treat” hedder det til Halloween. Til fastelavn kunne belønningen være fastelavnsboller til præmiering af kattekonger/-dronninger efter veludført tøndeslagning. Uanset indsatsområde har fastelavnsbollen altid kun haft en fællesnævner – rollen som lækkerbisken.

 

Flere varianter af fastelavnsboller

Fortæringen var skarpt knyttet til fastetiden og påske, men udviklingen har betydet en noget bredere tilbudsperiode og ikke mindst større variation og udtryk. Hvor vi må konstatere, at udbredelsen og brugen af piskeris og tøndeslagning i årtier har været i aftagende grad, er det gået den stik modsatte vej med fastelavnsbollen. Ikke mindst i det forgangne årti har bollen opnået stjernestatus med et væld af smagsvarianter i de lukkede eller flækkede fastelavnsboller, boller med fordybninger og ofte i den luftige wienerdej. Fyldets konsistens og smag begrænses næsten kun af fantasiens små puds. Der er selvfølgelig klassikeren med vaniljecreme og et vældigt – nogle synes næsten ukristeligt tykt lag – flødeskum.

 

Fastelavnsboller synes næsten fritaget for regler og dogmer, men afspejler nærmere den enkelte bagers fantasi og kreativitet. Således er de med tiden blevet et vigtigt konkurrenceparameter og genstand for smags- og kvalitetscheck i Danmark. 

 

Udviklingen i tid og kreativitet har sat de mange farvestrålende udgaver i bagervinduerne. Find bl.a. smagen af mokka, hindbær, nougat eller blåbær i de himmelske mundfulde. Gå da bare til ekstremer, og snup en vegansk let og luftig bolle. Så ”boller op, boller ned, boller i din mave”…

 

 

Senest opdateret: 04/12/2023 03:12