Eske’s Bodega ligger langs Havnegade

Eske’s Bodega inviterer til ’Sommer på terrassen’ med DJ, livemusik og fri bar

Af Pernille Søborg,

 

Sidst i juli og i august måned åbner Eske’s Bodega op for fire festlige aftener på deres populære terrasse i byen. Med et program med livemusik, DJs og kolde øl helt gratis, er der lagt op til vaskeægte sommerhygge i Eske’s ånd.

 

DJ-aftener med fri Tuborg Sunsæt

Fredag den 26. juli og fredag den 9. august ruller Eske’s det musikalske tæppe ud med DJ fra kl. 20 til midnat. Her kan du nyde sommeraftenen med kolde drikke i hånden og beats i ørene. Fra kl. 21 til 23 er der fri bar i Tuborg Sunsæt.

 

Live-musik under åben himmel

Er du mere til levende musik, skal du sætte kryds i kalenderen den 2. og 23. august. Her er der live-musik på terrassen fra kl. 22 til 00, og aftenens stemning skydes i gang med en time fri bar i Tuborg Sunsæt fra kl. 20 til 21.

 

Sommerstemning på Eske’s Bodega

’Sommer på terrassen’ er skabt for at samle feststemte mennesker til hyggelige stunder under åben himmel. Arrangementerne er gratis og kræver ikke tilmelding. Man møder bare op og lader stemningen tage over. Dog er der aldersgrænse: Du skal være mindst 18 år for at deltage.

 

Uanset om du foretrækker DJ’s eller live-musik, kan du glæde dig til kolde øl, god musik og masser af uformel stemning hos Eske´s Bodega.